mandag den 13. januar 2020

K4 - Jubii vi fandt østers

Østerstur ved Hjerpsted strand

Lørdag d. 11. januar tog vi til Hjerpsted strand, for at samle østers. Forinden turen fik vi hjælp af Ib til at læse DMI's tidevands skema, for at finde den perfekte dag og tidspunkt til at samle østers. 
Vi valgte at lave turen som en fælles K4 opgave, derfor lavede vi et opslag på Natur og udelivs holdets facebook gruppe. Her skrev vi tid og sted, og dem der havde lyst til at deltage kunne bare møde op.

 

Da det blev lørdag var vi spændte på hvem, og hvor mange der dukkede op. Vores studiegruppe var fuldtallige, derudover havde Mai medbragt sin kæreste og Sandra havde medbragt sin søn. Lis fra holdet mødte op, sammen med sin kæreste og hans datter. 


Helt praktisk gjorde vi det, at vi gik langs kysten i samlet flok. Da vi havde gået et godt stykke, kunne vi ane banker hvor vi tænkte at det måtte være dem vi skulle ud til. Og helt rigtigt - her var der fyldt med østers.


Vi blev overrasket over at der var meget vand, men vi snakkede meget om at det måtte være blæsten der trykkede vandet ind (da der blæste rimelig meget). Vi blev også overrasket over hvordan østersene lå samlede, vi havde en forestilling om at de lå hver for sig, men de lå i store klumper og var svære at få fra hinanden.


Efter vi havde samlet østers, gik vi tilbage til vores biler, hvor vi tændte op i grillen og fik smagt vores fund. Det var en rigtig dejlig, sjov og lærerig tur.




1 kommentar:

Udviklingsprojekt - opgave 1

Opgave 1 – udviklingsprojekt 1.       Problemstilling: Vi undrer os over at børnehavens udeareal ikke inddrages og benyttes til fle...