Dyrehold opgave B

Naturfaglig viden om fedthalemus

• Fedthalemusen er en gnaver og tilhører familien Ægte mus - herunder ørkenrotter. Musen er udbredt i Afrika og Asien. Musen er ca. 8-10 cm (uden halen) og vejer ca. 40 g. Den har en levealder på 3-7 år (i fangenskab)og er et nataktivt dyr. Halen ses kort, kølleformet, næsten nøgen og lyserød, den bruges som et fedt- og vanddepot. Musen er et flokdyr - derfor skal der altid holdes minimum 2 i fangenskab.
• Fedthalemusen spiser insekter og hvirvelløse dyr, plantemateriale og gnavefoder. Musen er tilpasset et tørt miljø og derfor også en tør føde. Man skal undgå grønt og frugt med højt vandindhold, da musen hurtigt vil få fordøjelsesproblemer. Musen skal altid have adgang til frisk vand (vandet udskiftes hver 2. dag).
• Musen graver underjordiske gangsystemer, disse bruger de som sovested, beskyttelse og skjulested. Der skal være et godt tykt bundlag, hvor der er mulighed for at grave gangsystemer.

Stimulering:

• Fedthalemus er kendt for at være fredelige, rolige og medgørlige dyr. Hvis de stresses, forskrækkes, provokeres eller føler sig fangede kan de finde på at bide.
• Den kan trænes til at blive relativt tam og tryg ved håndtering. Træning kan være en stimulerende aktivitet for dyrene - løft/hold dem med hul hånd, aldrig i halen.

Formering:

• Fedthalemusen i fangenskab kan yngle året rundt (ca. 3 kuld og ca. 3-6 unger i hvert kuld). Brunstcyklussen er ca. 7 dage, drægtighedperioden er 19-24 dage og musen er kønsmoden i 2-måneders alderen. De nyfødte unger er nøgne og blinde og dier i ca. 4 uger, musene må tidligst fjernes fra moderen som 6 uger gamle. 
• Parrings ritualet består i. at parret står på bagbenene mod hinanden, de udstøder pibelyde og tilsyneladende slås.
• Når hunnen er drægtig eller opfostre unger, er den typisk meget aggressiv. Derfor er det vigtigt at fjerne hannen efter parrings forsøget.

Tegn på sygdom og nedsat trivsel

• Sløvhed og fordøjelsesproblemer
• Stereotyp pelsbidning og graveadfærd er tegn på mistrivsel pga. manglende stimuli og aktiviteter
• Fedthalemus kan rammes af den meget smitsomme og dødelige sygdom: Tyzzer's disease. Symptomerne herpå er dårlig pels, sløvhed, nedsat appetit og diarré.
• Kan være sårbare overfor luftvejsinfektioner forårsaget af træk, støvet bundmateriale, utilstrækkelig ventilation og dårlig hygiejne i terrariet. 

Størrelse og indretning af bur

• Holdes bedst i et terrarium med loft af trånet (ventilering) og gerne 2-3 afskærmede sider. Hvis man holder 2 mus, skal terrariet gerne mål 80x50x50 cm (meget gerne større), og størrelsen øges med 10-20% pr. ekstra mus. 
• Bundlaget skal gerne være 30 cm (meget gerne dybere) og består af muldjord, sand og spåner. Der skal være minimum 20 cm i fri højde over bundlaget, hvor der placeres forskellige slags skjule muligheder (fx sten, grene, rødder, rør, krukker, trækasser osv.) og en sovekasse.
• Belysningen skal være naturlige og i en naturlig døgnrytme.
• Da musen er fysiologisk tilpasset et tørt klima, har den et lavt væskebehov og udnytter væsken maksimalt, derfor urinerer den ikke meget. Terrariet skal rengøres i bund ca. hver 2. uge - her er det dog vigtigt at man ligger lidt af det brugte bundlag tilbage, så nogle duftstoffer bevares, og stress hos musene dermed mindskes. 

Litteratur 

• Dyrenes beskyttelse, lokaliseret d. 14. januar 2020 på: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_Fedthalemus_-_2013-12-18.pdf

Etablering af dyrehold

Efter anbefaling fra dyrenes beskyttelse, har vi valgt at holde vores fedthalemus i et stort terrarie. Her har vi et loft af trådnet, så vi har sikret en god ventilering. Vores terrarie er egentlig udstyret med glas sider , men vi har valgt at afskærme siderne med pap, for at kunne give vores målgruppe (og os selv) muligheden for at opleve musene (da de er nataktive er det ikke sikekrt de ses meget om dagen) og deres gangsystemer. Helt praktisk fungere det ved at pappet kan vippes op, så man kan se terrariet.

Bundlaget har vi etableret af tør muldjord og spåner, her har musene rig mulighed for at grave gange og huler, Vi har bygget vores egen lille 'hytte' (sovekasse/skjule mulighed) til vores kære små mus. Derudover har vi indrettet terrariet med barkstykker, halm/hø og små kviste. Vi har overvejet meget om vi skulle have et løbehjul til musene, dette har vi endnu ikke anskaffet os, men vi overvejer det stadig meget.

Logbog

1. indlæg: Mandag d. 13. januar hentede vi vores mus, vi var så heldige at vi fik dem foræret (da opdrætterne gerne ville støtte vores dyrehold til vores studie). Først kunne vi se at musene lige skulle finde rundt i deres nye omgivelse (de blev siddende i den kasse vi havde transporteret dem i, et stykke tid), de sad og kiggede ud, man kunne se de duftede meget og de gik kun lidt ud og så tilbage igen. Efter ca. 5-10 minutter kom de ud af kassen, og gik med det samme igang med at grave rundt i bunden og gemte sig både i huset og i halmen/høet. 

 

Da vi ankom til undervisning dagen efter, var vi selv meget ivrige for at se til vores mus, og vi blev gladeligt overrasket, da vi kunne konstatere at de rigtigt havde hygget sig. De havde nærmest endevendt hele bunden, gravet deres foder- og vandskål ned og vi kunne tydeligt se gangsystemer.

Indlæg:
Da vi kom i skole mandag den 20. Januar, havde musene endevendt hele deres dur. Derfor ved vi t de er meget natteaktive og vi har snakket om at vi skulle have et kamera op. Om dagen sover de rigtig meget, men vi fik en film hvor de var aktive og gjorde sig rene. Vi har haft dem oppe og den ene har vi smurt halen med zinksalve, da den har sår. Vi kan se at de ikke drikker så meget.
Vi så at de var i gang med at bygge reder og gøre sig rene. Kan de være drægtige?? 😱
Vi er blevet gode til at holde dem, vi er ikke så bange mere.

• D. 28. Januar: I fredags var vi til fest på skolen, og ville derfor først fodre vores mus om aftenen. Her fik vi en ny oplevelse med dyrene, fordi vi så dem være meget aktive. Vi så de kravlede rundt på vores hjemmebyggede hus/trappetårn. Vi er begyndt at overveje meget at sætte et vildt kamera op, for at kunne se hvordan og hvor meget aktive de er om natten. 

Planteholdsopgave

Spirreforsøg

I dette forløb har vi fået til opgave at indsamle og dyrke forskellige frø. Her vil vi tilegne os viden og erfaringer med spiring af frø, og om muligt arbejde med planter i det pædagogiske arbejde.
Der er 3 kategorier af frø, vi skal arbejde med:
1. kategori - Frø fra vilde planter
Her har vi indsamlet:
- Brombær
- Gyvel
- Ædelgran
- Rosehyben
- Hyben
2. kategori - Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
Her har vi indsamlet:
- Jordbær
- Kiwi
- Chili
- Peberfrugt
- Tomat
3. kategori - Frø fra frøposer
Her har vi indsamlet:
- Karse
- Rucola
- Salat (pluksalat)

Vores spirerforsøg har vi opstartet d. 8. januar.
Her har vi startet spiring i et lille drivhus med tomat, jordbær, kiwi, peberfrugt og citron. Da vi ikke har den store erfaring har vi her plantet vores frø friske. Vi vil tørre en portion frø fra samme planter og senere plante disse også. Dette vil vi gøre for at få en erfaring om det har indvirkning på spirringen, om frøet er frisk eller tørret. Vi har plantet dem i et drivehus, fordi de har brug for luftfugtighed og varme.


Vores vilde frø, har vi plantet enkeltvis og ikke i drivhus, da de ikke har brug for så meget varme. Som de med tiden forhåbentlig vil vokse frem, vil vi omplante dem i større potter.

Logbog:

• D. 15. januar 2020 har vi omplantet vores frø i større potter, fordi de er vokset, så de ikke kunne være i de små potter mere. Derudover har vi plantet vores tørre frø, for at se forskel mellem tørre og friske frø. Vores friske frø er næsten ikke spirret endnu, undtagen tomaten og peberfrugten. 

• D. 16. januar 2020: Vi er ikke længere i tvivl om vores peberfrugt, den spirer nu lystigt (den måler nu ca. 1 cm). Derudover tror vi at vores chili er ved at spirer (vi kan ane to små spiringer). Der er stadig ikke noget at se ved vores hvidløg og heller intet ved vores vilde frø. 

• D. 19. Januar 2020: Vores peberfrugt (den måler nu ca. 1.5 cm), tomat, karse, solsikke og hørfrø vokser meget. Nu kan vi rigtig se chilien vokse, og vores hvidløg er nu også spirret.

• D. 28. januar: Vi må konkludere at vores vilde frø ikke spirer. Vi mener det er fordi frøene mangler en chokreaktion, så de tror at det har været vinter. Vi har kunnet læse os frem til, at nogle frø har brug for kulde i en vis periode, for at kunne spirer. Dette er en mekanisme der sikrer at de ikke spirer midt om vinteren. Her kunne vi have afprøvet dette ved at ligge en portion frø i fryseren, men dette tænkte vi ikke over inden vores spireforsøg. 

• I dag har vi også plantet alle vores spirringer om i større potter. 

Før:                                                                                        Efter:
 

Vores bønne eksperiment

Vi vil gerne finde ud af hvordan bønnen spirer bedst. Derfor har vi valgt at lave tre små forsøg.

1. Bønnen spires normalt (lyst og i stuetemperatur)

2. Bønnen spires i køleskabet (ingen dagslys og kulde)

3. Bønnen spires udendørs (dagslys og kulde)

Her vil vi dagligt dokumentere i form af billeder og dernæst sammenligne de tre forsøg

Opfølgning på bønne eksperimentet:

• Den 14. januar 2020:

Bønnen der står i varmen og med lys er begyndt at spirre, hvorimod bønnerne der står udenfor og i køleskabet endnu ikke har vist tegn på spirring.

08. januar 2020:
  

14. januar 2020:
  

• D. 28. januar: Bønnen der står lyst og varmt, vokser fint. Bønnen der står i køleskabet, er ikke i spirring. Den er svulmet op til dobbelt størrelse, men viser tegn på at den er begyndt at rådne. Vi tænker at den er vokset til dobbelt størrelse pga. fugtigheden (den har suget fugten til sig). Vi prøver at stille bønnen ude i lys og varme, og må så se om der sker yderligere i processen. Bønnen som befinder sig udendørs er ligesom den i køleskabet, vokset til dobbelt størrelse. Den viser endnu ingen tegn på spirring, og vi er meget i tvivl om den vil komme.