Viser opslag med etiketten Dyr og planter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyr og planter. Vis alle opslag

torsdag den 30. januar 2020

Dyreholdsopgave D+E


Perspektivering

Gennem arbejdet med vores fedthalemus, har vi erhvervet viden om deres art og herkomst, levevilkår både i naturen og i fangenskab. Gennem pasningen af musene er vi blevet mere modige - i starten var vi meget bange for at blive bidt eller kradset, men vi blev klogere på at de kun bider som forsvar.
Vi erfarede at de var nemmere at passe, end først antaget - da vi her havde læst os frem til at de krævede meget pasning. 

Hvad er vilde dyr kontra hvad er tamme dyr (kæledyr)?

Trine Hyllested siger: "Det vigtigste, dyr kan give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som er svær at skabe med bøger, papir og digitale medier. Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på.". Inden anskaffelsen læste vi os frem til at fedthalemusen krævede meget pasning, og godt kunne være svær at holde. Gennem erfaring fra dyreholdet, fandt vi ud af at fedthalemus ikke kræver særlig meget og de er nemme at holde. Så her havde vi svært at koble vores oplevelser gennem dyreholdet med det læste.

Udfra teksten "Hvor får børn deres dyropfattelser fra?", ser vi at dyrholdet kan være med til, at give børnene respekt for dyr og naturen. Ved at børnene er med til, at fodre og passe fedthalemusene giver det dem en følelse af ansvar og mening. Dyrene er også med til at udvikle vores sanseoplevelse, ved at dufte, røre og høre dyrene. 
Mange børn ser dyr på TV og har en anden opfattelse (disneyficering) end den i virkeligheden. Fx tænker børn, at mus kun spiser ost, men de spiser faktisk korn. 

Dyreholdet gav os anledning til at afprøve en aktivitet med Fjordskolen. Her fik vi gode samtaler om børnenes husdyr, men også om samarbejdet imellem hinanden. Vi har med glæde fortalt de andre studerende/ undervisere om vores fedthalemus. Derudover har vi inviteret andre til at se vores mus og hvor vi har videregivet vores viden. 

Litteratur:


Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra?. 1: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31).Skoletjenesten Zoogologisk Have.

tirsdag den 28. januar 2020

Gram lergrav

Mandag den 27. januar var hele holdet ved Gram lergrav for at høre om fossiler og finde dem. Vi startede med at høre om museet og se udstillingen, hvor vi lærte at fossiler betyder rester af dyr eller planter, som har levet. Dyr og planter er fossiler, når de har lagt i ca. 14 millioner år. Rav og kul, som er rester af plantemateriale, er også fossiler.

Derefter var vi ude i lergraven for at finde fossiler, hvor vi fandt forskellige muslinger, snegle og gravgange.


Nogle af vores fund:

onsdag den 22. januar 2020

Flåning af fasan

Tirsdag d. 21. januar 2020, var vi samlet hele holdet til undervisning om vildt mad. Her fik vi udleveret fasaner som vi i første omgang undersøgte og talte om, og en snak om fugle generelt.


Herefter fik vi til opgave at skulle flå og partere en fasan, i hver studiegruppe. Her havde vi forinden set en film om dette, hvor det bliver vist og beskrevet trin for trin, hvordan det gøres.


 
 

 

Opgave C - Dyrehold

Pædagogisk forløb


Afprøvelse af aktiviteten

Denne aktivitet har vi ikke afprøvet med målgruppen. Vi har istedet afprøvet en anden aktivitet med afsæt i vores dyrehold, og denne står beskrevet i indlægget som hedder Forberdelse og afprøvning til Fjordskolen. 

Pædagogensrolle

Det er pædagogen der har ansvaret for de dyr der bliver anskaffet til institutionen. Børnene og deres familier kan godt indrages i anskaffelse af materialer til dyrene, fx kan børnene medbringe hø/halm hjemmefra. Det er også pædagogernes ansvar for dyrenes daglige pasning, her er der dog rig mulighed for at inddrage børnene. 

tirsdag den 14. januar 2020

Dyrehold opgave B

Naturfaglig viden om fedthalemus

  • Fedthalemusen er en gnaver og tilhører familien Ægte mus - herunder ørkenrotter. Musen er udbredt i Afrika og Asien. Musen er ca. 8-10 cm (uden halen) og vejer ca. 40 g. Den har en levealder på 3-7 år (i fangenskab)og er et nataktivt dyr. Halen ses kort, kølleformet, næsten nøgen og lyserød, den bruges som et fedt- og vanddepot. Musen er et flokdyr - derfor skal der altid holdes minimum 2 i fangenskab.
  • Fedthalemusen spiser insekter og hvirvelløse dyr, plantemateriale og gnavefoder. Musen er tilpasset et tørt miljø og derfor også en tør føde. Man skal undgå grønt og frugt med højt vandindhold, da musen hurtigt vil få fordøjelsesproblemer. Musen skal altid have adgang til frisk vand (vandet udskiftes hver 2. dag).
  • Musen graver underjordiske gangsystemer, disse bruger de som sovested, beskyttelse og skjulested. Der skal være et godt tykt bundlag, hvor der er mulighed for at grave gangsystemer.

Stimulering:

  • Fedthalemus er kendt for at være fredelige, rolige og medgørlige dyr. Hvis de stresses, forskrækkes, provokeres eller føler sig fangede kan de finde på at bide.
  • Den kan trænes til at blive relativt tam og tryg ved håndtering. Træning kan være en stimulerende aktivitet for dyrene - løft/hold dem med hul hånd, aldrig i halen.

Formering:

  • Fedthalemusen i fangenskab kan yngle året rundt (ca. 3 kuld og ca. 3-6 unger i hvert kuld). Brunstcyklussen er ca. 7 dage, drægtighedperioden er 19-24 dage og musen er kønsmoden i 2-måneders alderen. De nyfødte unger er nøgne og blinde og dier i ca. 4 uger, musene må tidligst fjernes fra moderen som 6 uger gamle. 
  • Parrings ritualet består i. at parret står på bagbenene mod hinanden, de udstøder pibelyde og tilsyneladende slås.
  • Når hunnen er drægtig eller opfostre unger, er den typisk meget aggressiv. Derfor er det vigtigt at fjerne hannen efter parrings forsøget.

Tegn på sygdom og nedsat trivsel

  • Sløvhed og fordøjelsesproblemer
  • Stereotyp pelsbidning og graveadfærd er tegn på mistrivsel pga. manglende stimuli og aktiviteter
  • Fedthalemus kan rammes af den meget smitsomme og dødelige sygdom: Tyzzer's disease. Symptomerne herpå er dårlig pels, sløvhed, nedsat appetit og diarré.
  • Kan være sårbare overfor luftvejsinfektioner forårsaget af træk, støvet bundmateriale, utilstrækkelig ventilation og dårlig hygiejne i terrariet. 

Størrelse og indretning af bur

  • Holdes bedst i et terrarium med loft af trånet (ventilering) og gerne 2-3 afskærmede sider. Hvis man holder 2 mus, skal terrariet gerne mål 80x50x50 cm (meget gerne større), og størrelsen øges med 10-20% pr. ekstra mus. 
  • Bundlaget skal gerne være 30 cm (meget gerne dybere) og består af muldjord, sand og spåner. Der skal være minimum 20 cm i fri højde over bundlaget, hvor der placeres forskellige slags skjule muligheder (fx sten, grene, rødder, rør, krukker, trækasser osv.) og en sovekasse.
  • Belysningen skal være naturlige og i en naturlig døgnrytme.
  • Da musen er fysiologisk tilpasset et tørt klima, har den et lavt væskebehov og udnytter væsken maksimalt, derfor urinerer den ikke meget. Terrariet skal rengøres i bund ca. hver 2. uge - her er det dog vigtigt at man ligger lidt af det brugte bundlag tilbage, så nogle duftstoffer bevares, og stress hos musene dermed mindskes. 

Litteratur 

Etablering af dyrehold

Efter anbefaling fra dyrenes beskyttelse, har vi valgt at holde vores fedthalemus i et stort terrarie. Her har vi et loft af trådnet, så vi har sikret en god ventilering. Vores terrarie er egentlig udstyret med glas sider , men vi har valgt at afskærme siderne med pap, for at kunne give vores målgruppe (og os selv) muligheden for at opleve musene (da de er nataktive er det ikke sikekrt de ses meget om dagen) og deres gangsystemer. Helt praktisk fungere det ved at pappet kan vippes op, så man kan se terrariet.


Bundlaget har vi etableret af tør muldjord og spåner, her har musene rig mulighed for at grave gange og huler, Vi har bygget vores egen lille 'hytte' (sovekasse/skjule mulighed) til vores kære små mus. Derudover har vi indrettet terrariet med barkstykker, halm/hø og små kviste. Vi har overvejet meget om vi skulle have et løbehjul til musene, dette har vi endnu ikke anskaffet os, men vi overvejer det stadig meget.


Logbog

  1. indlæg: Mandag d. 13. januar hentede vi vores mus, vi var så heldige at vi fik dem foræret (da opdrætterne gerne ville støtte vores dyrehold til vores studie). Først kunne vi se at musene lige skulle finde rundt i deres nye omgivelse (de blev siddende i den kasse vi havde transporteret dem i, et stykke tid), de sad og kiggede ud, man kunne se de duftede meget og de gik kun lidt ud og så tilbage igen. Efter ca. 5-10 minutter kom de ud af kassen, og gik med det samme igang med at grave rundt i bunden og gemte sig både i huset og i halmen/høet. 



 

Da vi ankom til undervisning dagen efter, var vi selv meget ivrige for at se til vores mus, og vi blev gladeligt overrasket, da vi kunne konstatere at de rigtigt havde hygget sig. De havde nærmest endevendt hele bunden, gravet deres foder- og vandskål ned og vi kunne tydeligt se gangsystemer.




Indlæg:
Da vi kom i skole mandag den 20. Januar, havde musene endevendt hele deres dur. Derfor ved vi t de er meget natteaktive og vi har snakket om at vi skulle have et kamera op. Om dagen sover de rigtig meget, men vi fik en film hvor de var aktive og gjorde sig rene. Vi har haft dem oppe og den ene har vi smurt halen med zinksalve, da den har sår. Vi kan se at de ikke drikker så meget.
Vi så at de var i gang med at bygge reder og gøre sig rene. Kan de være drægtige?? 😱
Vi er blevet gode til at holde dem, vi er ikke så bange mere.


  • D. 28. Januar: I fredags var vi til fest på skolen, og ville derfor først fodre vores mus om aftenen. Her fik vi en ny oplevelse med dyrene, fordi vi så dem være meget aktive. Vi så de kravlede rundt på vores hjemmebyggede hus/trappetårn. Vi er begyndt at overveje meget at sætte et vildt kamera op, for at kunne se hvordan og hvor meget aktive de er om natten. 

Pindsvinebo

Tirsdag den 14. jan. byggede vi et pindsvinebo, fordi vi har i undervisningen snakket om biodiversitet. Som handler om at biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. https://faktalink.dk/biodiversitet

Ud fra biodiversitet har vi snakket om hvordan det kan styrkes på campus, og det har gjort at vi har bygget et pindsvinebo som skal stå på campuset.

Vi har bygget pindsvineboet ud fra denne model:

Byggeprocessen:






Det færdige pindsvinebo ser sådan her ud:












Undervejs i byggeprocessen snakkede vi om hvilke en målgruppe aktiviteten vil passe til, her kom vi frem til at det passer godt til skolebørn fra 3. klasse og mennesker med nedsat funktionsevne. Som pædagog vil vi gå foran ved at vise hvordan man bruger en boremaskine og stiksav. Vi vil gå ved siden af brugergruppen, når boet skal samles/skrues sammen. Målet for denne aktivitet er at hjælpe pindsvinet med at få et sikkert og godt hjem. Målet er også at få en matematisk forståelse, med at regne og måle rigtigt. Man kunne også lave lignende til andre dyr.

mandag den 13. januar 2020

K4 - Jubii vi fandt østers

Østerstur ved Hjerpsted strand

Lørdag d. 11. januar tog vi til Hjerpsted strand, for at samle østers. Forinden turen fik vi hjælp af Ib til at læse DMI's tidevands skema, for at finde den perfekte dag og tidspunkt til at samle østers. 
Vi valgte at lave turen som en fælles K4 opgave, derfor lavede vi et opslag på Natur og udelivs holdets facebook gruppe. Her skrev vi tid og sted, og dem der havde lyst til at deltage kunne bare møde op.

 

Da det blev lørdag var vi spændte på hvem, og hvor mange der dukkede op. Vores studiegruppe var fuldtallige, derudover havde Mai medbragt sin kæreste og Sandra havde medbragt sin søn. Lis fra holdet mødte op, sammen med sin kæreste og hans datter. 


Helt praktisk gjorde vi det, at vi gik langs kysten i samlet flok. Da vi havde gået et godt stykke, kunne vi ane banker hvor vi tænkte at det måtte være dem vi skulle ud til. Og helt rigtigt - her var der fyldt med østers.


Vi blev overrasket over at der var meget vand, men vi snakkede meget om at det måtte være blæsten der trykkede vandet ind (da der blæste rimelig meget). Vi blev også overrasket over hvordan østersene lå samlede, vi havde en forestilling om at de lå hver for sig, men de lå i store klumper og var svære at få fra hinanden.


Efter vi havde samlet østers, gik vi tilbage til vores biler, hvor vi tændte op i grillen og fik smagt vores fund. Det var en rigtig dejlig, sjov og lærerig tur.




onsdag den 8. januar 2020

Planteholdsopgave

Spirreforsøg

I dette forløb har vi fået til opgave at indsamle og dyrke forskellige frø. Her vil vi tilegne os viden og erfaringer med spiring af frø, og om muligt arbejde med planter i det pædagogiske arbejde.
Der er 3 kategorier af frø, vi skal arbejde med:
1. kategori - Frø fra vilde planter
Her har vi indsamlet:
- Brombær
- Gyvel
- Ædelgran
- Rosehyben
- Hyben
2. kategori - Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
Her har vi indsamlet:
- Jordbær
- Kiwi
- Chili
- Peberfrugt
- Tomat
3. kategori - Frø fra frøposer
Her har vi indsamlet:
- Karse
- Rucola
- Salat (pluksalat)

Vores spirerforsøg har vi opstartet d. 8. januar.
Her har vi startet spiring i et lille drivhus med tomat, jordbær, kiwi, peberfrugt og citron. Da vi ikke har den store erfaring har vi her plantet vores frø friske. Vi vil tørre en portion frø fra samme planter og senere plante disse også. Dette vil vi gøre for at få en erfaring om det har indvirkning på spirringen, om frøet er frisk eller tørret. Vi har plantet dem i et drivehus, fordi de har brug for luftfugtighed og varme.


Vores vilde frø, har vi plantet enkeltvis og ikke i drivhus, da de ikke har brug for så meget varme. Som de med tiden forhåbentlig vil vokse frem, vil vi omplante dem i større potter.

Logbog:

  • D. 15. januar 2020 har vi omplantet vores frø i større potter, fordi de er vokset, så de ikke kunne være i de små potter mere. Derudover har vi plantet vores tørre frø, for at se forskel mellem tørre og friske frø. Vores friske frø er næsten ikke spirret endnu, undtagen tomaten og peberfrugten. 


  • D. 16. januar 2020: Vi er ikke længere i tvivl om vores peberfrugt, den spirer nu lystigt (den måler nu ca. 1 cm). Derudover tror vi at vores chili er ved at spirer (vi kan ane to små spiringer). Der er stadig ikke noget at se ved vores hvidløg og heller intet ved vores vilde frø. 
  • D. 19. Januar 2020: Vores peberfrugt (den måler nu ca. 1.5 cm), tomat, karse, solsikke og hørfrø vokser meget. Nu kan vi rigtig se chilien vokse, og vores hvidløg er nu også spirret.


  • D. 28. januar: Vi må konkludere at vores vilde frø ikke spirer. Vi mener det er fordi frøene mangler en chokreaktion, så de tror at det har været vinter. Vi har kunnet læse os frem til, at nogle frø har brug for kulde i en vis periode, for at kunne spirer. Dette er en mekanisme der sikrer at de ikke spirer midt om vinteren. Her kunne vi have afprøvet dette ved at ligge en portion frø i fryseren, men dette tænkte vi ikke over inden vores spireforsøg. 
  • I dag har vi også plantet alle vores spirringer om i større potter. 
Før:                                                                                        Efter:
 

Vores bønne eksperiment

Vi vil gerne finde ud af hvordan bønnen spirer bedst. Derfor har vi valgt at lave tre små forsøg.
1. Bønnen spires normalt (lyst og i stuetemperatur)
2. Bønnen spires i køleskabet (ingen dagslys og kulde)
3. Bønnen spires udendørs (dagslys og kulde)

Her vil vi dagligt dokumentere i form af billeder og dernæst sammenligne de tre forsøg

Opfølgning på bønne eksperimentet:


  • Den 14. januar 2020:

Bønnen der står i varmen og med lys er begyndt at spirre, hvorimod bønnerne der står udenfor og i køleskabet endnu ikke har vist tegn på spirring.

08. januar 2020:
  

14. januar 2020:
  

  • D. 28. januar: Bønnen der står lyst og varmt, vokser fint. Bønnen der står i køleskabet, er ikke i spirring. Den er svulmet op til dobbelt størrelse, men viser tegn på at den er begyndt at rådne. Vi tænker at den er vokset til dobbelt størrelse pga. fugtigheden (den har suget fugten til sig). Vi prøver at stille bønnen ude i lys og varme, og må så se om der sker yderligere i processen. Bønnen som befinder sig udendørs er ligesom den i køleskabet, vokset til dobbelt størrelse. Den viser endnu ingen tegn på spirring, og vi er meget i tvivl om den vil komme.   

mandag den 6. januar 2020

Dyreholds opgave A

Målgruppe:
Vi har valgt at vores målgruppe er børn i alderen 3-6 år, da alle i vores studiegruppe har valgt dagtilbud som specialisering.
Mål:
- At børnene kan holde liv i musene.
- At børnene tilegner sig viden om musen, og får erfaring med at passe et dyr.
- At børnene samarbejder om pasningen af musene.
- At børnene udviser omsorg og empati for musene.
Placering:
Da mus er sociale dyr, vil vores dyrehold består af to mus (vi vil helst have mus af samme køn, men dette kan vi ikke være sikre på). Vi vil bruge et terrarium til musene, hvor to af siderne er afskærmet. Terrariet vil vi indrette med ca. 20 cm savsmuld/muldjord bund (her har musene muligheder for at grave gange) hylder, klatregrene, rør, krukker (muligheder for at de kan skjule sig). Terrariet vil vi placere et synligt sted hvor børnene ofte kommer og har mulighed for at se og studere det.
Naturfaglige begreber:
Gennem dyreholdet er der rig anledning for at tale med børnene om den katalog viden, som de kan tilegne sig. Derudover kan de tilegne sig naturvidenskabelige kompetencer kommunikere, observere, klassificere og eksperimentere med og om dyrene.
Tegn på læring:
- At børnene snakker sammen om musene.
- At børnene snakker/fortæller deres forældre om musene.
- At børnene viser omsorg og empati for musene.
- At børnene er aktive deltagende.
Billedresultat for fedthalemus

søndag den 5. januar 2020

På rundvisning i Glad Zoo

Tirsdag d. 17. december var vi på tur med hele holdet. Her besøgte vi Glad Zoo, som er ejet af Glad Fonden, og alle deres forskellige virksomheder er baseret på et samarbejde mellem mennesker med og uden handicap.
Vi blev vist rundt af Glad Zoo's bestyrer. Her fik vi lov til at se alle de forskellige dyr, og stille alle de spørgsmål vi havde.

Mai overskred sine grænser og fik lov til at holde den store albino Tigerpyton slange.

Vadehavet og Vadehavscentret

Mandag d. 16. december var vi sammen med hele holdet på tur til Rømø. Meningen var at vi skulle ud og finde østers, men pga. af vejret kunne dette ikke lade sig gøre. Istedet gik vi langs kysten ved Lakolk Strand og så efter opskyld. Der var rig mulighed for at finde mange forskellige opskyld, da der de seneste par dage havde været meget blæsende.
Vi så en sælunge liggende på stranden, den så ikke helt rask ud, og vi var alle meget i tvivl om vi skulle kontakte nogen så den kunne hjælpes. I Danmark tages sæler dog ikke i pleje med henblik på genudsættelse, da den danske sælbestand er sund og i fremgang.
Vores fund på stranden: 


Derudover fandt vi også en del affald, vi samlede det ind, som vi lige kunne få plads til (vi havde ikke lige tænkt over at tage en pose med til affald, men dette vil vi helt klart have i tankerne næste gang vi befinder os ved stranden).

Tønnesgård

Vi spiste vores madpakker på Naturcenter Tønnisgård, og her var der også mulighed for at se deres udstilling. Tønnisgård tilbyder naturture og aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. I deres butik er der mulighed for at købe bøger og plakater om naturen ved og i Vadehavet og dens dyr.
 

Vadehavscentret ved Ribe

Efter vi havde spist vores madpakker på Tønnisgård, tog vi alle videre til Vadehavscentret. Her skulle vi på en guidet tur, hvor vi fik meget viden om tidevandet og dyrelivet. Vores guide viste os materialer de brugte til at videreformidle denne viden til børn, på en sjov måde. Efter turen fik vi lov at gå rundt på egen hånd.

torsdag den 5. december 2019

Udforsk dyr og planter i biotopen - aktivitet 1




D. 5. december tog vi ud til vores biotop for første gang. Her udførte vi vores første aktivitet, hvor vi gik rundt i skoven og udforskede de planter og dyr vi kunne finde.
Vi fandt tre forskellige svampe: Støvbolde, bævresvampe (også kaldet vingummisvamp) og slørhat.

Vi fandt forskellige planter: Brombær, brændenælde, rødgran, bøg, eg, bregne, forskellige mos, birk, kogler, hedelyng, finsk røn og gyvel. 


Vi fandt få dyr, og vi havde regnet med at finde mange flere. Vi fandt skovsnegle, myretue, musehuller og tusindben. Derudover fandt vi en del efterladenskaber fra dyr. Mona var endda så heldig at se en mus, dog var den så hurtig væk, at vi ikke kunne nå at få et billede. 

  

Som dagen er gået fik vi reflekteret og diskuteret, hvordan deltagelses mulighederne i de forskellige målgrupper kunne være. Den aktive deltagelses mulighed ville kun være indskrænket til kørestolbruger, da disse ikke ville kunne begå sig i terrænet. Her ville deres deltagelse ligge i at undersøge planter og dyr på shelterpladsen.

Udviklingsprojekt - opgave 1

Opgave 1 – udviklingsprojekt 1.       Problemstilling: Vi undrer os over at børnehavens udeareal ikke inddrages og benyttes til fle...