Viser opslag med etiketten Aktiviteter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aktiviteter. Vis alle opslag

onsdag den 22. januar 2020

Fremstilling af ildbor

Tirsdag d. 21. januar 2020 forsøgte vi os med at fremstille et ildbor. Vi har fulgt instruktionerne fra denne video : https://spejder.dk/how/video-traen-dig-til-blive-ildborsekspert

Håndstøtten:                   Fyrtræet:                        Tenen:                            Buen:

   





Flåning af fasan

Tirsdag d. 21. januar 2020, var vi samlet hele holdet til undervisning om vildt mad. Her fik vi udleveret fasaner som vi i første omgang undersøgte og talte om, og en snak om fugle generelt.


Herefter fik vi til opgave at skulle flå og partere en fasan, i hver studiegruppe. Her havde vi forinden set en film om dette, hvor det bliver vist og beskrevet trin for trin, hvordan det gøres.


 
 

 

Opgave C - Dyrehold

Pædagogisk forløb


Afprøvelse af aktiviteten

Denne aktivitet har vi ikke afprøvet med målgruppen. Vi har istedet afprøvet en anden aktivitet med afsæt i vores dyrehold, og denne står beskrevet i indlægget som hedder Forberdelse og afprøvning til Fjordskolen. 

Pædagogensrolle

Det er pædagogen der har ansvaret for de dyr der bliver anskaffet til institutionen. Børnene og deres familier kan godt indrages i anskaffelse af materialer til dyrene, fx kan børnene medbringe hø/halm hjemmefra. Det er også pædagogernes ansvar for dyrenes daglige pasning, her er der dog rig mulighed for at inddrage børnene. 

tirsdag den 14. januar 2020

Pindsvinebo

Tirsdag den 14. jan. byggede vi et pindsvinebo, fordi vi har i undervisningen snakket om biodiversitet. Som handler om at biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. https://faktalink.dk/biodiversitet

Ud fra biodiversitet har vi snakket om hvordan det kan styrkes på campus, og det har gjort at vi har bygget et pindsvinebo som skal stå på campuset.

Vi har bygget pindsvineboet ud fra denne model:

Byggeprocessen:






Det færdige pindsvinebo ser sådan her ud:












Undervejs i byggeprocessen snakkede vi om hvilke en målgruppe aktiviteten vil passe til, her kom vi frem til at det passer godt til skolebørn fra 3. klasse og mennesker med nedsat funktionsevne. Som pædagog vil vi gå foran ved at vise hvordan man bruger en boremaskine og stiksav. Vi vil gå ved siden af brugergruppen, når boet skal samles/skrues sammen. Målet for denne aktivitet er at hjælpe pindsvinet med at få et sikkert og godt hjem. Målet er også at få en matematisk forståelse, med at regne og måle rigtigt. Man kunne også lave lignende til andre dyr.

mandag den 13. januar 2020

K4 - Jubii vi fandt østers

Østerstur ved Hjerpsted strand

Lørdag d. 11. januar tog vi til Hjerpsted strand, for at samle østers. Forinden turen fik vi hjælp af Ib til at læse DMI's tidevands skema, for at finde den perfekte dag og tidspunkt til at samle østers. 
Vi valgte at lave turen som en fælles K4 opgave, derfor lavede vi et opslag på Natur og udelivs holdets facebook gruppe. Her skrev vi tid og sted, og dem der havde lyst til at deltage kunne bare møde op.

 

Da det blev lørdag var vi spændte på hvem, og hvor mange der dukkede op. Vores studiegruppe var fuldtallige, derudover havde Mai medbragt sin kæreste og Sandra havde medbragt sin søn. Lis fra holdet mødte op, sammen med sin kæreste og hans datter. 


Helt praktisk gjorde vi det, at vi gik langs kysten i samlet flok. Da vi havde gået et godt stykke, kunne vi ane banker hvor vi tænkte at det måtte være dem vi skulle ud til. Og helt rigtigt - her var der fyldt med østers.


Vi blev overrasket over at der var meget vand, men vi snakkede meget om at det måtte være blæsten der trykkede vandet ind (da der blæste rimelig meget). Vi blev også overrasket over hvordan østersene lå samlede, vi havde en forestilling om at de lå hver for sig, men de lå i store klumper og var svære at få fra hinanden.


Efter vi havde samlet østers, gik vi tilbage til vores biler, hvor vi tændte op i grillen og fik smagt vores fund. Det var en rigtig dejlig, sjov og lærerig tur.




torsdag den 9. januar 2020

Haver til maver

Besøg på Gråsten ude skole

Torsdag d. 9. december var vi på besøg ved ude skolen i Gråsten, som er beliggende ved Gråsten landbrugsskole (der er et tæt samarbejde her). Vi var sammen med hele holdet og Ib.


Dagen startede med en kort gennemgang af konceptet, og hvordan forløbene foregår sammen med skolerne (børnehaverne). 
Her kom naturvejlederen Helle meget ind omkring:
  • mad mod (mad modig)/mad dannelse
  • pædagogens rolle / de tre læringsrum (foran, ved siden af og bag ved barnet)
  • selvhjulpenhed
  • farlig leg (at gå på grænsen til det farlige, at mærke den der 'uh' følelse/sug i maven)
  • tydelighed og struktur
Efterfølgende var vi på rundtur i ude køkkenet og køkkenhaven. 


Som afslutning lavede vi gammeldags æbleskiver. Her blev vi delt op i tre hold (bålhold, mel hold og æble/dej hold). Det viste sig at der var rigtig meget arbejde i at male mel, så derfor hjalp alle til med dette.





Turen og samtalen omkring haver til maver, har givet os gode ideer til aktiviteter med forskellige målgrupper. Derudover har vi fået ideer til små projekter vi hver især vil opstarte i vores kommende praktik. 

tirsdag den 7. januar 2020

Fisketur på Kalvø

Tirsdag d. 7. januar startede vi sammen, hele holdet, på campus. Her gav underviseren en kort introduktion til forskellige knudeteknikker, som kunne bruges når vi skulle have kroge på fiskestangen. Herefter fik vi en kort introduktion i hvordan vi skulle samle fiskestangen.
Efter ankomsten gik vi i samlet flok ned til vores fiskested.
Vi 'slog lejr' (vi havde medbragt stole, madpakker, lidt slik og varm kakao), og derefter gik vi ellers bare igang. I første hug fangede vi et blink (som var blevet tabt af nogle andre). Kort tid efter fangede vi en søstjerne og en blåmuslingeskal - men ingen held med fisk.


Vi prøvede at finde et andet godt sted, her kom vi i snak med en anden lystfisker, som var så venlig og gav os nogle fif om hvor det var godt at stå - men desværre var heldet heller ikke med os her.
Det var en rigtig hyggelig og sjov tur, både sammen med studiegruppen, men også sammen med hele holdet. Det har givet os blod på tanden - og vi skal helt klart ud at fiske igen, men denne gang håber vi på at få de helt store fisk på krogen 😜

mandag den 6. januar 2020

Bålmad og bålteknikker - aktivitet 4

Fredag den 20. december var vi ude i vores biotop, for at lave en aktivitet med mad over bål.
Vi øvede også de to bålteknikker og optændt med tændstål. Vi havde hjemmefra hakket alle grønsagerne, så det kun var at putte alle ingredienser ned i gryden.

Bålteknikkerne:


Madprocessen:


Færdig måltid:


Målgruppen for aktiviteten er for alle. Deltagelse mulighederne er at alle kan være med, om det er at klaregøre grønsagerne, røre i gryden eller spise maden. Pædagogen vil gå med under hele aktivteten. Foran igennem optænding af bålet og bålteknikker, ved siden af ved klargøring af grønsager og bag ved snorbrød bagning.




Fuglekasse - aktivitet 3

Torsdag den 19. december var vi ude på vores biotop for at lave en fuglekasse, til fuglene ude i skoven.
Først fandt vi en stor træstamme, som vi savede over, så der var en bund og en top til taget. Vi brugte en økse til at flække træstammen over, i fire stykker som vi senere ud hullede. Vi satte den sammen med skruer og hang den op i et træ.


Vores fuglekasse er lavet ud fra denne her skabelon:


Målgruppen for denne her aktivitet, er større skolebørn og personer med nedsat funktionsevne.  Deltagelse mulighederne er lige fra at kigge på, til at være med til at save og samle. Som pædagog vil vi altid stå ved siden af brugerne.



fredag den 6. december 2019

Bivuak og bindeteknikker - Aktivitet 2



Den 6. december var vi igen ude på biotopen. Her øvede vi os i bindeteknikker og at bygge bivuak. Vi startede dagen med varm kakao ved shelterpladsen, og herefter instruerede Mona os andre i forskellige bindeteknikker: Vinkelbesnøring, tømmerstik, krydsbesnøring, hesteknob, engelskknob, råbåndsknob og en afslutning på de forskellige besnøringer.

Derefter gik vi ud for at finde en god plads til at bygge vores bivuak. Hertil fandt vi rafter, og hjemmefra havde vi medbragt presenning, og høstbindergarn. Vi snittede pløkker af nedfaldne smågrene med dolk. Vi byggede to simple former: diamant og A- form. 

Diamant bivuak:


A-form bivuak: 

Under bygnings processen reflekterede og diskuterede vi over målgruppernes deltagelsesmuligheder og omkring pædagogens læringsrum. 

torsdag den 5. december 2019

Udforsk dyr og planter i biotopen - aktivitet 1




D. 5. december tog vi ud til vores biotop for første gang. Her udførte vi vores første aktivitet, hvor vi gik rundt i skoven og udforskede de planter og dyr vi kunne finde.
Vi fandt tre forskellige svampe: Støvbolde, bævresvampe (også kaldet vingummisvamp) og slørhat.

Vi fandt forskellige planter: Brombær, brændenælde, rødgran, bøg, eg, bregne, forskellige mos, birk, kogler, hedelyng, finsk røn og gyvel. 


Vi fandt få dyr, og vi havde regnet med at finde mange flere. Vi fandt skovsnegle, myretue, musehuller og tusindben. Derudover fandt vi en del efterladenskaber fra dyr. Mona var endda så heldig at se en mus, dog var den så hurtig væk, at vi ikke kunne nå at få et billede. 

  

Som dagen er gået fik vi reflekteret og diskuteret, hvordan deltagelses mulighederne i de forskellige målgrupper kunne være. Den aktive deltagelses mulighed ville kun være indskrænket til kørestolbruger, da disse ikke ville kunne begå sig i terrænet. Her ville deres deltagelse ligge i at undersøge planter og dyr på shelterpladsen.

Udviklingsprojekt - opgave 1

Opgave 1 – udviklingsprojekt 1.       Problemstilling: Vi undrer os over at børnehavens udeareal ikke inddrages og benyttes til fle...