Opgave 1 – udviklingsprojekt
1.
Problemstilling:
Vi
undrer os over at børnehavens udeareal ikke inddrages og benyttes til flere af
de daglige rutiner og aktiviteter. Derfor vil vi gerne arbejde på at flytte
nogle af de daglige rutiner ud i naturen, og gennem naturfaglige aktiviteter, skabe
et læringsmiljø i uderummet, hvor der er fokus på at inddrage børnene som
aktive med skabere af egen læring.
Vi
vil anvende SMTTE samt aktionslæringsmodellen. Vi vil være meget bevidste om
hvilke læringsrum vi indtræder i, og hvornår vi indtager de forskellige
læringsrum.
2.
Viden:
Undersøgelsesspørgsmål:
-
Hvordan er børns trivsel i børnehaven
ifølge nyere forskning?
-
Hvad gør naturen ved trivsel, udvikling og
læring?
-
Hvad gør børnehaven/pædagogerne for at
bruge uderummet i de daglige rutiner?
-
Hvad gør børnehaven/pædagogerne for at
inddrage det naturfaglige i dagligdagen?
-
Hvordan arbejdes der naturfagligt på den
ugentlige udedag?
Gennem undersøgelse af børns generelle
trivsel i børnehaven, og Niels Ejbye-Ernst’s forskning om at børn bliver
stærkere og trives bedre i mødet med naturen, finder vi det interessant at
forsøge at få de pædagogiske rutiner flyttet ud i uderummet.
Natur
er et vidt begreb, og kan fortolkes på mange forskellige måder, derudover er
natur også en personlig fortolkning. Gennem undervisningen på campus har vi
erhvervet os viden om friluftsliv og udeliv. Niels Ejbye-Ernst beskriver at
både friluftsliv såvel udeliv er rettet mod at være i naturen. Udeliv i den
pædagogiske praksis handler om at man har flyttet læringsrummet udendørs hvorimod
friluftsliv handler om at være i naturen uden nogen specifikke mål (Ejbye-Ernst
& Stockholm, 2015, s. 21). I andre sammenhænge er friluftslivet med til at
understøtte en speciel sanselig oplevelse gennem krop, følelse og intellekt (Ejbye-Ernst
& Stockholm, 2015, s. 161).
Kantar
Gallerup har foretaget en undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening i
2018, og denne viste at børn i dag kommer mindre ud i naturen end deres
forældre og bedsteforældre. Statistikken viser at forældrene mener at den
manglende tid er en faktor for at børnene ikke kommer så meget ud, de er mange
timer i institutioner (Danmarks Naturfredningsforening, u.å., Slip børnene fri
i naturen). Derfor undrer det os, at institutionerne ikke bruger uderummet og
naturen mere i deres daglige hverdagsrutiner.
Efter
vi har læst en artikel, udgivet af center for børn og natur, undrer det os
yderligere at naturen ikke inddrages mere i hverdagen. Her har vi tilegnet os
viden om at naturen er med til at gøre børnene sundere og stærkere, og på samme
tid fremmer den trivslen.
”En del forskning viser, at børn, der tilbringer megen
tid i naturen, er stærkere, sundere og oftere normalvægtige, har lavere risiko
for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og er mindre syge end
børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs.” (Ejbye-Ernst
et al 2019, s. 7)
Det
er dog ikke nok at man bare opholder sig udendørs, der skal være kvalitet i de
aktiviteter som igangsættes og tilbydes.
”Meget tyder på, at variation i det pædagogiske
arbejde i grønne omgivelser virker trivselsfremmende for børn, idet strukturerede
arbejdsformer ofte afløses af perioder med uforstyrrede lege med bedstevenner,
hvor pædagoger blot iagttager, støtter eller er til stede som en tryg base.”
(Ejbye-Ernst
et al 2019, s. 7)
På
denne måde kan den styrkede pædagogiske læreplan også inddrages, hvor der kan
arbejdes med og omkring alle områder i naturen. Naturen ligger på mange måder
op til fx at arbejde med sproget, motorikken, den alsidige personlige udvikling,
generelt alle læreplanstemaer, både individuelt og samlet set (Socialministeriet,
2018, Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold).
3.
Iagttagelse:
Vi
vil gøre brug af kvalitativ dataindsamling, da vi har tænkt os at give børnene
mulighed for at tage billeder af deres yndlingssted i børnehaven. Efterfølgende
vil vi gennem børneinterviews undersøge hvad stedet indeholder og hvorfor dette
er deres yndlingssted. Derudover har vi udarbejdet spørgeskema, til forældrene
og personalet. Her vil vi undersøge hvilke forestillinger forældrene har om
børnenes tid i naturen, og personalets egne oplevelser, erfaringer og ideer til
ændringer.
Vi
vil benytte os af iagttagelser og observationer vi gør gennem forløbet. Disse
vil vi bruge til justere vores aktioner og for at se om vores mål er opfyldt.
Yderligere vil vi dokumentere projektet gennem billeder og lyd/videooptagelser.
Afslutningsvis tager børnene igen billeder af deres yndlingssted, efterfulgt af
et interview.
Litteraturliste:
Ejbye-Ernst,
N., Moss, B., Stokholm, D., Lassen, B., Præstholm, S. & Frøkjær, T. (2019).
Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen – En forskningsoversigt med
fokus på nordisk litteratur Undersøgt med sigte på danske forhold. Lokaliseret
d. 17. februar 2020 på:
Socialministeriet,
B.O. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Lokaliseret
d. 17. februar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web_1.pdf
Cordiano, T.S., Lee, A., Wilt, J., Elszasz, A.,
Damour, L.K. & Russ, S.W. (2019). Nature-Based Education and Kindergarten
Readiness: Nature-Based and Traditional Preschoolers are Equally Prepared for
Kindergarten. I: The International Journal of Early Childhood Environmental
Education (6), s. 18-36. North American Association for Environmental Education.
Ulset,
V., Vitaro, F., Brendgen, M., Bekkhus, M. & Borge, A.I.H. (2017). Time spent outdoors during preschool: Links with
children’s cognitive and behavioral development. I: Journal of Environmental
Psychology (52), s. 69-80. Elsevier Ltd.
Danmarks
Naturfredningsforening (u.å.). Slip børnene fri i naturen. Lokaliseret d. 17.
februar 2020 på: https://www.dn.dk/born/viden-om-born-og-naturen/
Ejbye-Ernst,
N. & Stockholm, D. (2015). Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis.
Århus: Hans Reitzels Forlag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar