Opgave C - Dyrehold

Pædagogisk forløb

Afprøvelse af aktiviteten

Denne aktivitet har vi ikke afprøvet med målgruppen. Vi har istedet afprøvet en anden aktivitet med afsæt i vores dyrehold, og denne står beskrevet i indlægget som hedder Forberdelse og afprøvning til Fjordskolen. 

Pædagogensrolle

Det er pædagogen der har ansvaret for de dyr der bliver anskaffet til institutionen. Børnene og deres familier kan godt indrages i anskaffelse af materialer til dyrene, fx kan børnene medbringe hø/halm hjemmefra. Det er også pædagogernes ansvar for dyrenes daglige pasning, her er der dog rig mulighed for at inddrage børnene. 

Forberedelse og afprøvning til Fjordskolen

Onsdag den 29. januar kommer Fjordskolen på besøg. Vi har i den forbindelse lavet en aktivitet om uglegylp og en science opgave om sodavandsis.

Det første vi vil gøre er at præsentere os selv, og vise dem via et piktogram hvordan dagen skal forløbe.

Den første opgave er en science opgave, som handler om at opstille en hypotese om hvad der kan holde en sodavandsis kold, så den ikke smelter. Her vil der være forskellige materialer som de kan lægge isene i. Når isen er pakket ind, stiller vi det væk og venter, imens vi venter går vi i gang med den anden aktivitet. Når vi vender tilbage til sodavandsis opgaven, vil vi veje isene, så vi kan se hvilken metoder som var bedst at anvende. Her skal vi være opmærkesomme på hvordan vi italersætte det, vi skal ikke have at nogen går derfra og skal føle sig "dumme" eller "dårlige"

Aktiviteten med uglegylp, handler om at børnene skal finde muse knogler i uglegylpet. Vi vil have et menneske skelet stående så de kan drage parraleller til hvordan vores knogler ser ud og hvordan en mus's knogler ser ud. Der vil ligge papir og blyanter på bordet, så hvis der er nogle som vil trækker sig, så har de mulighed for dette. Børnene får også mulighed for at holde vores fedthalemus. Når aktiviteten er slut, får børnene lov til at få knoglerne med hjem, så de har noget at vise frem til de andre børn eller deres forældre/søskende.

Vi vil lave en SMTTE-model over begge aktiviteterne, for at tilrettelægge og evaluere aktiviteterne.

SMTTE-model:

Grubletegning til aktiviteten med sodavandsisen 

Pædagogiske didaktisk overvejelser 

Vi har valgt at børnene skal være to og to, fordi vi ønsker at de skal samarbejde, lærer af og med hinanden. Vores overvejelser har været at hvis der er børn, som helst vil arbejde alene, så har vi  materialer og mulighed for dette. Derudover har vi tænkt at hvis nogle trækker sig, at der er mulighed for at de kan tegne og modeller. 

Vi har reflekteret meget over hvilke læringsrum vi indtræder og hvornår. Vi er bevidste om at vi i begyndelsen går foran børnene, ved at vi forklare og viser dagens fokus, sådan vil det være i begge aktiviteter. Som aktiviteterne er igang vil vi befinde os i det 2. læringsrum, fx vil vi være til rådighed ved spørgsmål, men på samme tid er vi aktive med i processen. Når vi selv er med til at undersøge gylpen, befinder vi os også i 2. læringsrum da børnene mulighed for at spejle og imitere hvad vi gør, for at finde knoglerne. Vi forventer ikke at vi vil befinde os meget i det 3. læringsrum, dog mener vi der vil være mulighed for det i vores science aktivitet, da det her er op til børnenes egne kompetencer, erfaringer og ideer for at udføre aktiviteten. 

Pædagogensrolle 

Vi er meget bevidste om at vi må indtræde i forskellige roller, den dag Fjordskolen kommer på besøg. Det er vigtigt med overblik og struktur, når vi skal samarbejde med målgruppen, for at vi alle for en god oplevelse. Derfor har vi udarbejdet et piktogram, så børnene kan se hvordan dagen vil forløbe.

Dyreholds aktiviteten:
Mona holder styr på tiden og tager billeder af processen.
Mai præsentere aktiviteten.
Sandra vil være fordybelsesvoksen.

Sodavandsisen:
Mona fordybelsesvoksen
Mai holder styr på tid og tager billeder.
Sandra byder velkommen og præsentere, samt læser historien op.
Fjordskolens voksen bliver inddraget til at udfylde skemaet.

Afprøvning og evaluering af aktiviteterne

Dyrehold

Det første hold børn var kørt forkert og kom derfor senere end alle andre. Derfor nåede vi kun at afprøve noget af vores dyreholdsopgave, med denne gruppe. Her fik vi talt meget med børnene omkring musens anatomi og de forskellige knoglefund, de fandt.
Generelt viste begge børnegrupper tegn på at de var interesserede og aktiv deltagende. Snakken gik lystigt både imellem børnene, men også med spørgsmål til os. É af pigerne opdagede forskellen på kindtænderne, da hun fandt knudrede tænder, og vores billeder viste kun siksak tænder. Dette udviklede sig til en lille snak om ægte mus og studsmus, og hvordan man kunne se forskel. Pigen var så interesseret at hun gerne ville have begge kranier med hjem.
Børnene ville rigtig gerne vise deres fund til både os, og deres egne voksne. Vi kunne ikke drage paralleller til det menneskelige skelet, da det på ingen måde fangede deres opmærksomhed, børnene var opslugt af uglegylpen og deres fund.
Det var en god idé at børnene kunne få deres fund med hjem, her oplevede vi at alle børn, med glæde tog deres fund med hjem. Ét af børnene sagde til os at han ville vise det til hans andre klassekammerater. 

Vi var overrasket over, at børnene med glæde ville håndtere musene. Nogle havde nok med at kigge og røre ved musene og andre ville gerne holde dem. Til slut måtte vi stoppe børnene, fordi vi kunne mærke på musene, at de begyndte at blive stresset.
For os var tiden alt for kort, fordi vi ikke nåede at gå i dybten med hele aktiviteten.

  

Science aktivitet

Desværre fik vi kun afprøvet aktiviteten med sodavandsisene en enkelt gang, da børnene var forsinkede. Børnene var her også meget deltagende og interesserede, også fordi de måtte spise isen efter aktiviteten 😀

I denne aktivitet var der flere ting vi ville have gjord anderledes til en anden gang, og her opdagede vi også at ikke alt var helt gennemtænk. Fx havde vi ikke helt gennemtænkt at det ville tage lidt lang tid at veje alle isene, og at vi ikke havde overvejet hvor isene skulle ligges hen hvor vi så senere ville komme tilbage til dem. Næste gang ville vi også have klargjort de små stykker materiale de skulle bruge til deres hypotese skema. Det vigtigste vi ville ændre til en anden gang, var at vi ville indregne mere tid til afslutningen, hvor der kunne snakkes med børnene omkring deres hypoteser. Under vores praksis afprøvelse, oplevede vi at børnene rigtig gerne ville forklare deres hypoteser, og hvorfor de troede at resultatet blev som det blev.

 

Plantehold - naturfaglige overvejselser

Hvad er et frø?

En kerne er et frø, der ligger inde i en frugt eller grøntsag. Frøet indeholder alt det, planten skal bruge for at kunne sætte en lille rod og et skud med de første blade, samt den energi der skal til for at skubbe roden og skuddet gennem frøskallen og ud i omgivelserne.

Hvad er en plante?

Planter er en levende organisme. Langt den overvejende del af planter er kendetegnet ved, at de har grønne blade, stængler og rødder – de fleste planter, laver blomster og frø.

Frøplanter – inddeles i to grupper: 1. nøgenfrøede (fx nåletræer, der danner kogler med nøgne frø). 2. dækfrøede (frøplanter der danner et beskyttende frugtkød eller skal om frøet). Derudover findes der plantegrupper som mosser, bregner, padderokker og ulvefodsplanter – disse formerer sig ved hjælp af vindbårne sporer i stedet for frø.

Helt centralt i planters fysiologi er deres evne til at udføre fotosyntese. Fotosyntese gør planterne i stand til udnytte sollyset til at omdanne kuldioxid og vand til organiske forbindelser som stivelse og sukrose under samtidig udvikling af ilt.

  Plantens opbygning:

 

Blomstens opbygning og bestøvning:

Formeringsformer

• Bestøvning: det kan være mange forskellige grupper af dyr, vind og i sjældne tilfælde vand, der flytter pollenkornene med sædcellerne fra stønknapperne på én blomst over til støvfanget på en blomst på en anden plante af samme art. 
• Insektbestøvning: planterne tilbyder på den ene side føde især i form af plantevæv, pollen og nektar til insekterne, der på den anden side fungerer som transport for planternes pollen fra den ene blomst til den anden.
• Vindbestøvning: ud over de sporebærende planter som mosser, padderokker og bregner, som er afhængige af vind til at bære de millioner af sporer videre, så er store grupper af frøplanter tilpasset vindbestøvning. Det gælder først og fremmest alle nåletræer, der udviklingsmæssigt har deres oprindelse længere tilbage i tiden end blomsterplanter.
• Frø og frøspredning: To former fx vindspredning, som ved nøgenfrøede planter (nåletræer), her er spredningsmekanismen en tilpasning til vinden som spredningsagent. Selvspredning er en mekanisme, hvor planten selv er i stand til at kaste frøet væk fra moderplanten (fx spring-balsamin og skovsyre).

Kredsløb/økosystem

Hvad er et økosystem? 

Et økosystem handler om samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser. Et godt økosystem er med til at give rent vand, ilt, bestøvning, mad og medicin. Vores liv afhængige af de naturlige økosystemer.

Sådan ser vores økosystem ud: 

Litteraturliste:

• Farrell, H. (2016). Så dine frø og kerner (s. 12-40). Samvirke.
• Miljø- og fødevaresyrelen, lokaliseret d. 14. januar 2020 på: https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvad-er-biodiversitet/oekosystemer/
• Den store danske, lokaliseret d. 13. januar 2020 på: http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Botanik/Almen_botanik/planter
• Ejbye-Ernst, N., Stokholm, D. (2015), Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis: 5.1 Planter i pædagogisk praksis, (s. 83-108). Hans Reitzels Forlag

Dyrehold opgave B

Naturfaglig viden om fedthalemus

• Fedthalemusen er en gnaver og tilhører familien Ægte mus - herunder ørkenrotter. Musen er udbredt i Afrika og Asien. Musen er ca. 8-10 cm (uden halen) og vejer ca. 40 g. Den har en levealder på 3-7 år (i fangenskab)og er et nataktivt dyr. Halen ses kort, kølleformet, næsten nøgen og lyserød, den bruges som et fedt- og vanddepot. Musen er et flokdyr - derfor skal der altid holdes minimum 2 i fangenskab.
• Fedthalemusen spiser insekter og hvirvelløse dyr, plantemateriale og gnavefoder. Musen er tilpasset et tørt miljø og derfor også en tør føde. Man skal undgå grønt og frugt med højt vandindhold, da musen hurtigt vil få fordøjelsesproblemer. Musen skal altid have adgang til frisk vand (vandet udskiftes hver 2. dag).
• Musen graver underjordiske gangsystemer, disse bruger de som sovested, beskyttelse og skjulested. Der skal være et godt tykt bundlag, hvor der er mulighed for at grave gangsystemer.

Stimulering:

• Fedthalemus er kendt for at være fredelige, rolige og medgørlige dyr. Hvis de stresses, forskrækkes, provokeres eller føler sig fangede kan de finde på at bide.
• Den kan trænes til at blive relativt tam og tryg ved håndtering. Træning kan være en stimulerende aktivitet for dyrene - løft/hold dem med hul hånd, aldrig i halen.

Formering:

• Fedthalemusen i fangenskab kan yngle året rundt (ca. 3 kuld og ca. 3-6 unger i hvert kuld). Brunstcyklussen er ca. 7 dage, drægtighedperioden er 19-24 dage og musen er kønsmoden i 2-måneders alderen. De nyfødte unger er nøgne og blinde og dier i ca. 4 uger, musene må tidligst fjernes fra moderen som 6 uger gamle. 
• Parrings ritualet består i. at parret står på bagbenene mod hinanden, de udstøder pibelyde og tilsyneladende slås.
• Når hunnen er drægtig eller opfostre unger, er den typisk meget aggressiv. Derfor er det vigtigt at fjerne hannen efter parrings forsøget.

Tegn på sygdom og nedsat trivsel

• Sløvhed og fordøjelsesproblemer
• Stereotyp pelsbidning og graveadfærd er tegn på mistrivsel pga. manglende stimuli og aktiviteter
• Fedthalemus kan rammes af den meget smitsomme og dødelige sygdom: Tyzzer's disease. Symptomerne herpå er dårlig pels, sløvhed, nedsat appetit og diarré.
• Kan være sårbare overfor luftvejsinfektioner forårsaget af træk, støvet bundmateriale, utilstrækkelig ventilation og dårlig hygiejne i terrariet. 

Størrelse og indretning af bur

• Holdes bedst i et terrarium med loft af trånet (ventilering) og gerne 2-3 afskærmede sider. Hvis man holder 2 mus, skal terrariet gerne mål 80x50x50 cm (meget gerne større), og størrelsen øges med 10-20% pr. ekstra mus. 
• Bundlaget skal gerne være 30 cm (meget gerne dybere) og består af muldjord, sand og spåner. Der skal være minimum 20 cm i fri højde over bundlaget, hvor der placeres forskellige slags skjule muligheder (fx sten, grene, rødder, rør, krukker, trækasser osv.) og en sovekasse.
• Belysningen skal være naturlige og i en naturlig døgnrytme.
• Da musen er fysiologisk tilpasset et tørt klima, har den et lavt væskebehov og udnytter væsken maksimalt, derfor urinerer den ikke meget. Terrariet skal rengøres i bund ca. hver 2. uge - her er det dog vigtigt at man ligger lidt af det brugte bundlag tilbage, så nogle duftstoffer bevares, og stress hos musene dermed mindskes. 

Litteratur 

• Dyrenes beskyttelse, lokaliseret d. 14. januar 2020 på: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_Fedthalemus_-_2013-12-18.pdf

Etablering af dyrehold

Efter anbefaling fra dyrenes beskyttelse, har vi valgt at holde vores fedthalemus i et stort terrarie. Her har vi et loft af trådnet, så vi har sikret en god ventilering. Vores terrarie er egentlig udstyret med glas sider , men vi har valgt at afskærme siderne med pap, for at kunne give vores målgruppe (og os selv) muligheden for at opleve musene (da de er nataktive er det ikke sikekrt de ses meget om dagen) og deres gangsystemer. Helt praktisk fungere det ved at pappet kan vippes op, så man kan se terrariet.

Bundlaget har vi etableret af tør muldjord og spåner, her har musene rig mulighed for at grave gange og huler, Vi har bygget vores egen lille 'hytte' (sovekasse/skjule mulighed) til vores kære små mus. Derudover har vi indrettet terrariet med barkstykker, halm/hø og små kviste. Vi har overvejet meget om vi skulle have et løbehjul til musene, dette har vi endnu ikke anskaffet os, men vi overvejer det stadig meget.

Logbog

1. indlæg: Mandag d. 13. januar hentede vi vores mus, vi var så heldige at vi fik dem foræret (da opdrætterne gerne ville støtte vores dyrehold til vores studie). Først kunne vi se at musene lige skulle finde rundt i deres nye omgivelse (de blev siddende i den kasse vi havde transporteret dem i, et stykke tid), de sad og kiggede ud, man kunne se de duftede meget og de gik kun lidt ud og så tilbage igen. Efter ca. 5-10 minutter kom de ud af kassen, og gik med det samme igang med at grave rundt i bunden og gemte sig både i huset og i halmen/høet. 

 

Da vi ankom til undervisning dagen efter, var vi selv meget ivrige for at se til vores mus, og vi blev gladeligt overrasket, da vi kunne konstatere at de rigtigt havde hygget sig. De havde nærmest endevendt hele bunden, gravet deres foder- og vandskål ned og vi kunne tydeligt se gangsystemer.

Indlæg:
Da vi kom i skole mandag den 20. Januar, havde musene endevendt hele deres dur. Derfor ved vi t de er meget natteaktive og vi har snakket om at vi skulle have et kamera op. Om dagen sover de rigtig meget, men vi fik en film hvor de var aktive og gjorde sig rene. Vi har haft dem oppe og den ene har vi smurt halen med zinksalve, da den har sår. Vi kan se at de ikke drikker så meget.
Vi så at de var i gang med at bygge reder og gøre sig rene. Kan de være drægtige?? 😱
Vi er blevet gode til at holde dem, vi er ikke så bange mere.

• D. 28. Januar: I fredags var vi til fest på skolen, og ville derfor først fodre vores mus om aftenen. Her fik vi en ny oplevelse med dyrene, fordi vi så dem være meget aktive. Vi så de kravlede rundt på vores hjemmebyggede hus/trappetårn. Vi er begyndt at overveje meget at sætte et vildt kamera op, for at kunne se hvordan og hvor meget aktive de er om natten. 

Pindsvinebo

Tirsdag den 14. jan. byggede vi et pindsvinebo, fordi vi har i undervisningen snakket om biodiversitet. Som handler om at biodiversitet er det mylder af liv i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, der tilsammen udgør biologisk mangfoldighed og er afgørende for arternes overlevelse. https://faktalink.dk/biodiversitet

Ud fra biodiversitet har vi snakket om hvordan det kan styrkes på campus, og det har gjort at vi har bygget et pindsvinebo som skal stå på campuset.

Vi har bygget pindsvineboet ud fra denne model:

Byggeprocessen:






Det færdige pindsvinebo ser sådan her ud:












Undervejs i byggeprocessen snakkede vi om hvilke en målgruppe aktiviteten vil passe til, her kom vi frem til at det passer godt til skolebørn fra 3. klasse og mennesker med nedsat funktionsevne. Som pædagog vil vi gå foran ved at vise hvordan man bruger en boremaskine og stiksav. Vi vil gå ved siden af brugergruppen, når boet skal samles/skrues sammen. Målet for denne aktivitet er at hjælpe pindsvinet med at få et sikkert og godt hjem. Målet er også at få en matematisk forståelse, med at regne og måle rigtigt. Man kunne også lave lignende til andre dyr.

K4 - Jubii vi fandt østers

Østerstur ved Hjerpsted strand

Lørdag d. 11. januar tog vi til Hjerpsted strand, for at samle østers. Forinden turen fik vi hjælp af Ib til at læse DMI's tidevands skema, for at finde den perfekte dag og tidspunkt til at samle østers. 

Vi valgte at lave turen som en fælles K4 opgave, derfor lavede vi et opslag på Natur og udelivs holdets facebook gruppe. Her skrev vi tid og sted, og dem der havde lyst til at deltage kunne bare møde op.

 

Da det blev lørdag var vi spændte på hvem, og hvor mange der dukkede op. Vores studiegruppe var fuldtallige, derudover havde Mai medbragt sin kæreste og Sandra havde medbragt sin søn. Lis fra holdet mødte op, sammen med sin kæreste og hans datter. 

Helt praktisk gjorde vi det, at vi gik langs kysten i samlet flok. Da vi havde gået et godt stykke, kunne vi ane banker hvor vi tænkte at det måtte være dem vi skulle ud til. Og helt rigtigt - her var der fyldt med østers.

Vi blev overrasket over at der var meget vand, men vi snakkede meget om at det måtte være blæsten der trykkede vandet ind (da der blæste rimelig meget). Vi blev også overrasket over hvordan østersene lå samlede, vi havde en forestilling om at de lå hver for sig, men de lå i store klumper og var svære at få fra hinanden.

Efter vi havde samlet østers, gik vi tilbage til vores biler, hvor vi tændte op i grillen og fik smagt vores fund. Det var en rigtig dejlig, sjov og lærerig tur.

Haver til maver

Besøg på Gråsten ude skole

Torsdag d. 9. december var vi på besøg ved ude skolen i Gråsten, som er beliggende ved Gråsten landbrugsskole (der er et tæt samarbejde her). Vi var sammen med hele holdet og Ib.

Dagen startede med en kort gennemgang af konceptet, og hvordan forløbene foregår sammen med skolerne (børnehaverne). 

Her kom naturvejlederen Helle meget ind omkring:

• mad mod (mad modig)/mad dannelse
• pædagogens rolle / de tre læringsrum (foran, ved siden af og bag ved barnet)
• selvhjulpenhed
• farlig leg (at gå på grænsen til det farlige, at mærke den der 'uh' følelse/sug i maven)
• tydelighed og struktur

Efterfølgende var vi på rundtur i ude køkkenet og køkkenhaven. 

Som afslutning lavede vi gammeldags æbleskiver. Her blev vi delt op i tre hold (bålhold, mel hold og æble/dej hold). Det viste sig at der var rigtig meget arbejde i at male mel, så derfor hjalp alle til med dette.

Turen og samtalen omkring haver til maver, har givet os gode ideer til aktiviteter med forskellige målgrupper. Derudover har vi fået ideer til små projekter vi hver især vil opstarte i vores kommende praktik.