Udviklingsprojekt - opgave 1

Opgave 1 – udviklingsprojekt

1.      Problemstilling:

Vi undrer os over at børnehavens udeareal ikke inddrages og benyttes til flere af de daglige rutiner og aktiviteter. Derfor vil vi gerne arbejde på at flytte nogle af de daglige rutiner ud i naturen, og gennem naturfaglige aktiviteter, skabe et læringsmiljø i uderummet, hvor der er fokus på at inddrage børnene som aktive med skabere af egen læring.

Vi vil anvende SMTTE samt aktionslæringsmodellen. Vi vil være meget bevidste om hvilke læringsrum vi indtræder i, og hvornår vi indtager de forskellige læringsrum.

2.      Viden:

Undersøgelsesspørgsmål:

-          Hvordan er børns trivsel i børnehaven ifølge nyere forskning?

-          Hvad gør naturen ved trivsel, udvikling og læring?

-          Hvad gør børnehaven/pædagogerne for at bruge uderummet i de daglige rutiner?

-          Hvad gør børnehaven/pædagogerne for at inddrage det naturfaglige i dagligdagen?

-          Hvordan arbejdes der naturfagligt på den ugentlige udedag?

Gennem undersøgelse af børns generelle trivsel i børnehaven, og Niels Ejbye-Ernst’s forskning om at børn bliver stærkere og trives bedre i mødet med naturen, finder vi det interessant at forsøge at få de pædagogiske rutiner flyttet ud i uderummet.

Natur er et vidt begreb, og kan fortolkes på mange forskellige måder, derudover er natur også en personlig fortolkning. Gennem undervisningen på campus har vi erhvervet os viden om friluftsliv og udeliv. Niels Ejbye-Ernst beskriver at både friluftsliv såvel udeliv er rettet mod at være i naturen. Udeliv i den pædagogiske praksis handler om at man har flyttet læringsrummet udendørs hvorimod friluftsliv handler om at være i naturen uden nogen specifikke mål (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 21). I andre sammenhænge er friluftslivet med til at understøtte en speciel sanselig oplevelse gennem krop, følelse og intellekt (Ejbye-Ernst & Stockholm, 2015, s. 161).

Kantar Gallerup har foretaget en undersøgelse for Danmarks Naturfredningsforening i 2018, og denne viste at børn i dag kommer mindre ud i naturen end deres forældre og bedsteforældre. Statistikken viser at forældrene mener at den manglende tid er en faktor for at børnene ikke kommer så meget ud, de er mange timer i institutioner (Danmarks Naturfredningsforening, u.å., Slip børnene fri i naturen). Derfor undrer det os, at institutionerne ikke bruger uderummet og naturen mere i deres daglige hverdagsrutiner.

Efter vi har læst en artikel, udgivet af center for børn og natur, undrer det os yderligere at naturen ikke inddrages mere i hverdagen. Her har vi tilegnet os viden om at naturen er med til at gøre børnene sundere og stærkere, og på samme tid fremmer den trivslen.

”En del forskning viser, at børn, der tilbringer megen tid i naturen, er stærkere, sundere og oftere normalvægtige, har lavere risiko for type 2-diabetes, danner mere D-vitamin, sover bedre og er mindre syge end børn, der ikke tilbringer tilsvarende tid udendørs.” (Ejbye-Ernst et al 2019, s. 7)

Det er dog ikke nok at man bare opholder sig udendørs, der skal være kvalitet i de aktiviteter som igangsættes og tilbydes.

”Meget tyder på, at variation i det pædagogiske arbejde i grønne omgivelser virker trivselsfremmende for børn, idet strukturerede arbejdsformer ofte afløses af perioder med uforstyrrede lege med bedstevenner, hvor pædagoger blot iagttager, støtter eller er til stede som en tryg base.” (Ejbye-Ernst et al 2019, s. 7)

På denne måde kan den styrkede pædagogiske læreplan også inddrages, hvor der kan arbejdes med og omkring alle områder i naturen. Naturen ligger på mange måder op til fx at arbejde med sproget, motorikken, den alsidige personlige udvikling, generelt alle læreplanstemaer, både individuelt og samlet set (Socialministeriet, 2018, Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold).

3.      Iagttagelse:

Vi vil gøre brug af kvalitativ dataindsamling, da vi har tænkt os at give børnene mulighed for at tage billeder af deres yndlingssted i børnehaven. Efterfølgende vil vi gennem børneinterviews undersøge hvad stedet indeholder og hvorfor dette er deres yndlingssted. Derudover har vi udarbejdet spørgeskema, til forældrene og personalet. Her vil vi undersøge hvilke forestillinger forældrene har om børnenes tid i naturen, og personalets egne oplevelser, erfaringer og ideer til ændringer.

Vi vil benytte os af iagttagelser og observationer vi gør gennem forløbet. Disse vil vi bruge til justere vores aktioner og for at se om vores mål er opfyldt. Yderligere vil vi dokumentere projektet gennem billeder og lyd/videooptagelser. Afslutningsvis tager børnene igen billeder af deres yndlingssted, efterfulgt af et interview.

Litteraturliste:

Ejbye-Ernst, N., Moss, B., Stokholm, D., Lassen, B., Præstholm, S. & Frøkjær, T. (2019). Betydningen af dagtilbudsarbejde med børn i naturen – En forskningsoversigt med fokus på nordisk litteratur Undersøgt med sigte på danske forhold. Lokaliseret d. 17. februar 2020 på:

https://videnomfriluftsliv.dk/sites/default/files/pdf/Pdf-filer/forskningsoversigt-dagstilbudsarbejde-med-boern-i-naturen.pdf

Socialministeriet, B.O. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold. Lokaliseret d. 17. februar 2020 på: https://emu.dk/sites/default/files/2019-03/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web_1.pdf

Cordiano, T.S., Lee, A., Wilt, J., Elszasz, A., Damour, L.K. & Russ, S.W. (2019). Nature-Based Education and Kindergarten Readiness: Nature-Based and Traditional Preschoolers are Equally Prepared for Kindergarten. I: The International Journal of Early Childhood Environmental Education (6), s. 18-36. North American Association for Environmental Education.

Ulset, V., Vitaro, F., Brendgen, M., Bekkhus, M. & Borge, A.I.H. (2017). Time spent outdoors during preschool: Links with children’s cognitive and behavioral development. I: Journal of Environmental Psychology (52), s. 69-80. Elsevier Ltd.

Danmarks Naturfredningsforening (u.å.). Slip børnene fri i naturen. Lokaliseret d. 17. februar 2020 på: https://www.dn.dk/born/viden-om-born-og-naturen/

Ejbye-Ernst, N. & Stockholm, D. (2015). Natur og udeliv uderummet i pædagogisk praksis. Århus: Hans Reitzels Forlag

Dyreholdsopgave D+E

Perspektivering

Gennem arbejdet med vores fedthalemus, har vi erhvervet viden om deres art og herkomst, levevilkår både i naturen og i fangenskab. Gennem pasningen af musene er vi blevet mere modige - i starten var vi meget bange for at blive bidt eller kradset, men vi blev klogere på at de kun bider som forsvar.

Vi erfarede at de var nemmere at passe, end først antaget - da vi her havde læst os frem til at de krævede meget pasning. 

Hvad er vilde dyr kontra hvad er tamme dyr (kæledyr)?

Trine Hyllested siger: "Det vigtigste, dyr kan give, er en sanselig og praktisk oplevelse og læring, som er svær at skabe med bøger, papir og digitale medier. Dyr er en meget livsnær og konkret måde at forstå verden på.". Inden anskaffelsen læste vi os frem til at fedthalemusen krævede meget pasning, og godt kunne være svær at holde. Gennem erfaring fra dyreholdet, fandt vi ud af at fedthalemus ikke kræver særlig meget og de er nemme at holde. Så her havde vi svært at koble vores oplevelser gennem dyreholdet med det læste.

Udfra teksten "Hvor får børn deres dyropfattelser fra?", ser vi at dyrholdet kan være med til, at give børnene respekt for dyr og naturen. Ved at børnene er med til, at fodre og passe fedthalemusene giver det dem en følelse af ansvar og mening. Dyrene er også med til at udvikle vores sanseoplevelse, ved at dufte, røre og høre dyrene. 

Mange børn ser dyr på TV og har en anden opfattelse (disneyficering) end den i virkeligheden. Fx tænker børn, at mus kun spiser ost, men de spiser faktisk korn. 

Dyreholdet gav os anledning til at afprøve en aktivitet med Fjordskolen. Her fik vi gode samtaler om børnenes husdyr, men også om samarbejdet imellem hinanden. Vi har med glæde fortalt de andre studerende/ undervisere om vores fedthalemus. Derudover har vi inviteret andre til at se vores mus og hvor vi har videregivet vores viden. 

Litteratur:

Larsen, J. H., (2012), Dyr i pædagogik. Dyr er en øjneåbner. Sidst lokaliseret d. 30. januar: http://www.boernogunge.dk/internet/boernogunge.nsf/0/AFB00E59FA8DC773C1257A9A003E2904?opendocument&fbclid=IwAR0lH_UhrcgpXhdW-7O7ziXihwXn8G47q5g7eKrjvdw-yelYD26vAoh5NLc

Didriksen, U. (2008). Hvor får børn deres dyreopfattelser fra?. 1: Er dyr til børn - er børn til dyr. (s.27-31).Skoletjenesten Zoogologisk Have.

Gram lergrav

Mandag den 27. januar var hele holdet ved Gram lergrav for at høre om fossiler og finde dem. Vi startede med at høre om museet og se udstillingen, hvor vi lærte at fossiler betyder rester af dyr eller planter, som har levet. Dyr og planter er fossiler, når de har lagt i ca. 14 millioner år. Rav og kul, som er rester af plantemateriale, er også fossiler.

Derefter var vi ude i lergraven for at finde fossiler, hvor vi fandt forskellige muslinger, snegle og gravgange.

Nogle af vores fund:

Fremstilling af ildbor

Tirsdag d. 21. januar 2020 forsøgte vi os med at fremstille et ildbor. Vi har fulgt instruktionerne fra denne video : https://spejder.dk/how/video-traen-dig-til-blive-ildborsekspert

Håndstøtten:                   Fyrtræet:                        Tenen:                            Buen:

   

Flåning af fasan

Tirsdag d. 21. januar 2020, var vi samlet hele holdet til undervisning om vildt mad. Her fik vi udleveret fasaner som vi i første omgang undersøgte og talte om, og en snak om fugle generelt.

Herefter fik vi til opgave at skulle flå og partere en fasan, i hver studiegruppe. Her havde vi forinden set en film om dette, hvor det bliver vist og beskrevet trin for trin, hvordan det gøres.

 
 

 

Opgave C - Dyrehold

Pædagogisk forløb

Afprøvelse af aktiviteten

Denne aktivitet har vi ikke afprøvet med målgruppen. Vi har istedet afprøvet en anden aktivitet med afsæt i vores dyrehold, og denne står beskrevet i indlægget som hedder Forberdelse og afprøvning til Fjordskolen. 

Pædagogensrolle

Det er pædagogen der har ansvaret for de dyr der bliver anskaffet til institutionen. Børnene og deres familier kan godt indrages i anskaffelse af materialer til dyrene, fx kan børnene medbringe hø/halm hjemmefra. Det er også pædagogernes ansvar for dyrenes daglige pasning, her er der dog rig mulighed for at inddrage børnene. 

Forberedelse og afprøvning til Fjordskolen

Onsdag den 29. januar kommer Fjordskolen på besøg. Vi har i den forbindelse lavet en aktivitet om uglegylp og en science opgave om sodavandsis.

Det første vi vil gøre er at præsentere os selv, og vise dem via et piktogram hvordan dagen skal forløbe.

Den første opgave er en science opgave, som handler om at opstille en hypotese om hvad der kan holde en sodavandsis kold, så den ikke smelter. Her vil der være forskellige materialer som de kan lægge isene i. Når isen er pakket ind, stiller vi det væk og venter, imens vi venter går vi i gang med den anden aktivitet. Når vi vender tilbage til sodavandsis opgaven, vil vi veje isene, så vi kan se hvilken metoder som var bedst at anvende. Her skal vi være opmærkesomme på hvordan vi italersætte det, vi skal ikke have at nogen går derfra og skal føle sig "dumme" eller "dårlige"

Aktiviteten med uglegylp, handler om at børnene skal finde muse knogler i uglegylpet. Vi vil have et menneske skelet stående så de kan drage parraleller til hvordan vores knogler ser ud og hvordan en mus's knogler ser ud. Der vil ligge papir og blyanter på bordet, så hvis der er nogle som vil trækker sig, så har de mulighed for dette. Børnene får også mulighed for at holde vores fedthalemus. Når aktiviteten er slut, får børnene lov til at få knoglerne med hjem, så de har noget at vise frem til de andre børn eller deres forældre/søskende.

Vi vil lave en SMTTE-model over begge aktiviteterne, for at tilrettelægge og evaluere aktiviteterne.

SMTTE-model:

Grubletegning til aktiviteten med sodavandsisen 

Pædagogiske didaktisk overvejelser 

Vi har valgt at børnene skal være to og to, fordi vi ønsker at de skal samarbejde, lærer af og med hinanden. Vores overvejelser har været at hvis der er børn, som helst vil arbejde alene, så har vi  materialer og mulighed for dette. Derudover har vi tænkt at hvis nogle trækker sig, at der er mulighed for at de kan tegne og modeller. 

Vi har reflekteret meget over hvilke læringsrum vi indtræder og hvornår. Vi er bevidste om at vi i begyndelsen går foran børnene, ved at vi forklare og viser dagens fokus, sådan vil det være i begge aktiviteter. Som aktiviteterne er igang vil vi befinde os i det 2. læringsrum, fx vil vi være til rådighed ved spørgsmål, men på samme tid er vi aktive med i processen. Når vi selv er med til at undersøge gylpen, befinder vi os også i 2. læringsrum da børnene mulighed for at spejle og imitere hvad vi gør, for at finde knoglerne. Vi forventer ikke at vi vil befinde os meget i det 3. læringsrum, dog mener vi der vil være mulighed for det i vores science aktivitet, da det her er op til børnenes egne kompetencer, erfaringer og ideer for at udføre aktiviteten. 

Pædagogensrolle 

Vi er meget bevidste om at vi må indtræde i forskellige roller, den dag Fjordskolen kommer på besøg. Det er vigtigt med overblik og struktur, når vi skal samarbejde med målgruppen, for at vi alle for en god oplevelse. Derfor har vi udarbejdet et piktogram, så børnene kan se hvordan dagen vil forløbe.

Dyreholds aktiviteten:
Mona holder styr på tiden og tager billeder af processen.
Mai præsentere aktiviteten.
Sandra vil være fordybelsesvoksen.

Sodavandsisen:
Mona fordybelsesvoksen
Mai holder styr på tid og tager billeder.
Sandra byder velkommen og præsentere, samt læser historien op.
Fjordskolens voksen bliver inddraget til at udfylde skemaet.

Afprøvning og evaluering af aktiviteterne

Dyrehold

Det første hold børn var kørt forkert og kom derfor senere end alle andre. Derfor nåede vi kun at afprøve noget af vores dyreholdsopgave, med denne gruppe. Her fik vi talt meget med børnene omkring musens anatomi og de forskellige knoglefund, de fandt.
Generelt viste begge børnegrupper tegn på at de var interesserede og aktiv deltagende. Snakken gik lystigt både imellem børnene, men også med spørgsmål til os. É af pigerne opdagede forskellen på kindtænderne, da hun fandt knudrede tænder, og vores billeder viste kun siksak tænder. Dette udviklede sig til en lille snak om ægte mus og studsmus, og hvordan man kunne se forskel. Pigen var så interesseret at hun gerne ville have begge kranier med hjem.
Børnene ville rigtig gerne vise deres fund til både os, og deres egne voksne. Vi kunne ikke drage paralleller til det menneskelige skelet, da det på ingen måde fangede deres opmærksomhed, børnene var opslugt af uglegylpen og deres fund.
Det var en god idé at børnene kunne få deres fund med hjem, her oplevede vi at alle børn, med glæde tog deres fund med hjem. Ét af børnene sagde til os at han ville vise det til hans andre klassekammerater. 

Vi var overrasket over, at børnene med glæde ville håndtere musene. Nogle havde nok med at kigge og røre ved musene og andre ville gerne holde dem. Til slut måtte vi stoppe børnene, fordi vi kunne mærke på musene, at de begyndte at blive stresset.
For os var tiden alt for kort, fordi vi ikke nåede at gå i dybten med hele aktiviteten.

  

Science aktivitet

Desværre fik vi kun afprøvet aktiviteten med sodavandsisene en enkelt gang, da børnene var forsinkede. Børnene var her også meget deltagende og interesserede, også fordi de måtte spise isen efter aktiviteten 😀

I denne aktivitet var der flere ting vi ville have gjord anderledes til en anden gang, og her opdagede vi også at ikke alt var helt gennemtænk. Fx havde vi ikke helt gennemtænkt at det ville tage lidt lang tid at veje alle isene, og at vi ikke havde overvejet hvor isene skulle ligges hen hvor vi så senere ville komme tilbage til dem. Næste gang ville vi også have klargjort de små stykker materiale de skulle bruge til deres hypotese skema. Det vigtigste vi ville ændre til en anden gang, var at vi ville indregne mere tid til afslutningen, hvor der kunne snakkes med børnene omkring deres hypoteser. Under vores praksis afprøvelse, oplevede vi at børnene rigtig gerne ville forklare deres hypoteser, og hvorfor de troede at resultatet blev som det blev.