Der er en sti rundt i skoven, som fører til shelterpladsen. Rundt på stien befinder der sig forskellige små motoriske forhindringsbaner/legeredskaber som er lavet af naturmaterialer (fx vippe, balancegynge, balancebrætter osv.).
Vi har udvalgt denne biotop, da den ligger tæt på vores bopæle, og der er mulighed for at optænde bål og søge ly for vejret. Derudover er der gode muligheder for at udforske dyr og planter.
Planlægning af dagen
Vi har udarbejdet en SMTTE-model over vores dag på biotopen. Dette har vi gjort for at planlægge, gennemfører og evaluere dagen.
Vi havde egentlig planlagt at være på biotopen til kl. 22, men vi tog allerede hjem ved 18-tiden efter vi havde spist aftensmad derude. Vi var blevet meget trætte og vi var fyldt op med indtryk fra dagen. Dertil kom at efter det var blevet mørkt, måtte vi indse at vores bål var for lille til at vi kunne holde varmen ved dette (og vores brænde var ved at slippe op).
Vores forskellige tiltag gennem dagen, gik alle sammen overraskende godt. Vi fandt mange flere dyr og spor, end forventet fordi vi gennem undervisning på campus, havde tilegnet os ny og begyndende viden om hvad vi skulle se efter.
Båloptænding
· Vi
havde forinden dagen samlet forskellige materialer sammen som vi kunne bruge
til at optænde bålet. Vi havde medbragt tørt halm og aviser. Vi havde indsamlet
blade, birkebark og små nedfaldne kviste som vi havde lagt til tørre. Vi brugte
tændstål, men vi havde for en sikkerheds skyld også medbragt en lighter. Vi Startede processen ved at én mand forsøgte sig at få ild, her måtte vi dog indse at vi skulle samarbejde, da vi ikke kunne få det til at lykkedes. Da vi samarbejdede om at få ild, gik det meget lettere, vi uddelte opgaverne og sammen fik vi ild.
Vi diskuterede hvordan deltagelses mulighederne kunne være i de
forskellige målgrupper. Alle målgrupper har muligheder for at deltage i
forberedelsesprocessen (indsamlingen og klargøringen), og vi kunne også godt se
de fleste være deltagende i selve processen om at tænde bålet. Vi drøftede
meget omkring hvilke læringsrum man ville indtage i denne form for aktivitet.
Her snakkede vi meget om at det kommer meget an på målgruppen og deres
udviklingsniveau. Fx kunne man med de større børn godt gå bag ved (det tredje
læringsrum) og se hvordan de selv ville gå gennem processen.
Mad over bål
Igennem madlavningsprocessen gik det op for os, hvor vigtigt
det var med god kommunikation og samarbejde, for at få det til at lykkedes.
Vi så mange forskellige deltagelsesmuligheder, lige fra den
fuldt aktivt deltagende, til de mere observerende og bare tilstedeværende
målgrupper. Med det rette kendskab til sin målgruppe, ville man kunne inddele
disse i forskellige grupper ud fra deres deltagelsesmuligheder.
Målgruppen afgør også hvilke læringsrum, man ville indtræde
i fx gennem processen med snobrød, vil vi give dem plads og frihed til selv at
finde deres pinde (tredje læringsrum). Ved snitte processen ville vi først give
en introduktion (første læringsrum) og derefter lade dem afprøve selv, men
stadig være til stede/rådighed (anden læringsrum).
Suppe over bål
Hjemmefra havde vi medbragt forskellige grøntsager og
redskaber til at lave suppen. Her fordelte vi også opgaverne, så der var to som
klargjorde suppen, mens den sidste tog sig af bålet og tog billeder (forsynede
også med kakao).
Gennem afprøvelse af at tilberede suppen, fik vi afprøvet og
tilegnet os nye kompetencer indenfor området. Vi fandt hurtigt ud af at vi i
stedet for at have gryden stående på risten, måtte have den ned i bålet at stå,
da den ellers ikke fik varme nok.
Snobrød
Vi havde igen hjemmefra medbragt materialer til at tilberede
maden. Vi havde valgt den lidt nemme løsning og lavet dejen hjemmefra. Vi
indsamlede og snittede vores egne snobrødspinde.
Her lærte vi om hinandens tålmodigheder, nogle var mere
ihærdige og vedholdende, og andre opgav og fandt på andre ideer til hvordan
brødet kunne laves.
Kage over bål
Igen havde vi snydt hjemmefra og medbragt kagerne i
appelsinerne. Hertil drøftede vi processen og kom frem til en fælles
fremgangsmåde, som vi afprøvede med godt resultat.
Dyrespor
Under denne tur har vi opnået en større katalog viden, da vi
her undersøgt de fundne ting fx fjer fra en musvåge og at en ringdue og skovdue
egentlig er den samme fugl.
Deltagelsesmulighederne er her også rigtig mange. Egentlig
er det kun indskrænket hvis man har nogle fysiske handicaps, såsom at sidde i
kørestol. Målgruppen og rammerne er afgørende for hvordan
deltagelsesmulighederne er.
Her er der rig mulighed for at indtræde i det tredje
læringsrum, fordi man følger barnets initiativ og barnets perspektiv.
Refleksion
Vi var meget opsat på at finde dyrespor. Vi vandrede meget
rundt og var flere gange ved at opgive, men vi ville finde noget særligt.
Pludselig så vi to rådyr, og vi blev ellevilde. Nu var jagten i gang. Herefter
gik det rigtig godt, vi fandt et træ med 5 klatter uglegylp.
Gennem vores individuelle refleksioner blev vi klar over at
vi alle havde lagt mærke til vores gode samarbejde. Det var tydeligt at vi alle
havde følt at der var plads til vores forskelligheder, og vi var gode til at
give hinanden plads. Vi blev gjort opmærksomme på at vi alle var meget
forskellige, men at det var biotopen, aktiviteterne og vores fælles interesse
for at lærer mere om naturen der bragte os tættere sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar