Planteholdsopgave

Spirreforsøg

I dette forløb har vi fået til opgave at indsamle og dyrke forskellige frø. Her vil vi tilegne os viden og erfaringer med spiring af frø, og om muligt arbejde med planter i det pædagogiske arbejde.
Der er 3 kategorier af frø, vi skal arbejde med:
1. kategori - Frø fra vilde planter
Her har vi indsamlet:
- Brombær
- Gyvel
- Ædelgran
- Rosehyben
- Hyben
2. kategori - Frø fra køleskabets grønt skuffe / køkkenskabe / krydderihylder 
Her har vi indsamlet:
- Jordbær
- Kiwi
- Chili
- Peberfrugt
- Tomat
3. kategori - Frø fra frøposer
Her har vi indsamlet:
- Karse
- Rucola
- Salat (pluksalat)

Vores spirerforsøg har vi opstartet d. 8. januar.
Her har vi startet spiring i et lille drivhus med tomat, jordbær, kiwi, peberfrugt og citron. Da vi ikke har den store erfaring har vi her plantet vores frø friske. Vi vil tørre en portion frø fra samme planter og senere plante disse også. Dette vil vi gøre for at få en erfaring om det har indvirkning på spirringen, om frøet er frisk eller tørret. Vi har plantet dem i et drivehus, fordi de har brug for luftfugtighed og varme.


Vores vilde frø, har vi plantet enkeltvis og ikke i drivhus, da de ikke har brug for så meget varme. Som de med tiden forhåbentlig vil vokse frem, vil vi omplante dem i større potter.

Logbog:

• D. 15. januar 2020 har vi omplantet vores frø i større potter, fordi de er vokset, så de ikke kunne være i de små potter mere. Derudover har vi plantet vores tørre frø, for at se forskel mellem tørre og friske frø. Vores friske frø er næsten ikke spirret endnu, undtagen tomaten og peberfrugten. 

• D. 16. januar 2020: Vi er ikke længere i tvivl om vores peberfrugt, den spirer nu lystigt (den måler nu ca. 1 cm). Derudover tror vi at vores chili er ved at spirer (vi kan ane to små spiringer). Der er stadig ikke noget at se ved vores hvidløg og heller intet ved vores vilde frø. 

• D. 19. Januar 2020: Vores peberfrugt (den måler nu ca. 1.5 cm), tomat, karse, solsikke og hørfrø vokser meget. Nu kan vi rigtig se chilien vokse, og vores hvidløg er nu også spirret.

• D. 28. januar: Vi må konkludere at vores vilde frø ikke spirer. Vi mener det er fordi frøene mangler en chokreaktion, så de tror at det har været vinter. Vi har kunnet læse os frem til, at nogle frø har brug for kulde i en vis periode, for at kunne spirer. Dette er en mekanisme der sikrer at de ikke spirer midt om vinteren. Her kunne vi have afprøvet dette ved at ligge en portion frø i fryseren, men dette tænkte vi ikke over inden vores spireforsøg. 

• I dag har vi også plantet alle vores spirringer om i større potter. 

Før:                                                                                        Efter:
 

Vores bønne eksperiment

Vi vil gerne finde ud af hvordan bønnen spirer bedst. Derfor har vi valgt at lave tre små forsøg.

1. Bønnen spires normalt (lyst og i stuetemperatur)

2. Bønnen spires i køleskabet (ingen dagslys og kulde)

3. Bønnen spires udendørs (dagslys og kulde)

Her vil vi dagligt dokumentere i form af billeder og dernæst sammenligne de tre forsøg

Opfølgning på bønne eksperimentet:

• Den 14. januar 2020:

Bønnen der står i varmen og med lys er begyndt at spirre, hvorimod bønnerne der står udenfor og i køleskabet endnu ikke har vist tegn på spirring.

08. januar 2020:
  

14. januar 2020:
  

• D. 28. januar: Bønnen der står lyst og varmt, vokser fint. Bønnen der står i køleskabet, er ikke i spirring. Den er svulmet op til dobbelt størrelse, men viser tegn på at den er begyndt at rådne. Vi tænker at den er vokset til dobbelt størrelse pga. fugtigheden (den har suget fugten til sig). Vi prøver at stille bønnen ude i lys og varme, og må så se om der sker yderligere i processen. Bønnen som befinder sig udendørs er ligesom den i køleskabet, vokset til dobbelt størrelse. Den viser endnu ingen tegn på spirring, og vi er meget i tvivl om den vil komme.   

Fisketur på Kalvø

Tirsdag d. 7. januar startede vi sammen, hele holdet, på campus. Her gav underviseren en kort introduktion til forskellige knudeteknikker, som kunne bruges når vi skulle have kroge på fiskestangen. Herefter fik vi en kort introduktion i hvordan vi skulle samle fiskestangen.
Efter ankomsten gik vi i samlet flok ned til vores fiskested.
Vi 'slog lejr' (vi havde medbragt stole, madpakker, lidt slik og varm kakao), og derefter gik vi ellers bare igang. I første hug fangede vi et blink (som var blevet tabt af nogle andre). Kort tid efter fangede vi en søstjerne og en blåmuslingeskal - men ingen held med fisk.


Vi prøvede at finde et andet godt sted, her kom vi i snak med en anden lystfisker, som var så venlig og gav os nogle fif om hvor det var godt at stå - men desværre var heldet heller ikke med os her.
Det var en rigtig hyggelig og sjov tur, både sammen med studiegruppen, men også sammen med hele holdet. Det har givet os blod på tanden - og vi skal helt klart ud at fiske igen, men denne gang håber vi på at få de helt store fisk på krogen 😜

Dyreholds opgave A

Målgruppe:
Vi har valgt at vores målgruppe er børn i alderen 3-6 år, da alle i vores studiegruppe har valgt dagtilbud som specialisering.
Mål:
- At børnene kan holde liv i musene.
- At børnene tilegner sig viden om musen, og får erfaring med at passe et dyr.
- At børnene samarbejder om pasningen af musene.
- At børnene udviser omsorg og empati for musene.
Placering:
Da mus er sociale dyr, vil vores dyrehold består af to mus (vi vil helst have mus af samme køn, men dette kan vi ikke være sikre på). Vi vil bruge et terrarium til musene, hvor to af siderne er afskærmet. Terrariet vil vi indrette med ca. 20 cm savsmuld/muldjord bund (her har musene muligheder for at grave gange) hylder, klatregrene, rør, krukker (muligheder for at de kan skjule sig). Terrariet vil vi placere et synligt sted hvor børnene ofte kommer og har mulighed for at se og studere det.
Naturfaglige begreber:
Gennem dyreholdet er der rig anledning for at tale med børnene om den katalog viden, som de kan tilegne sig. Derudover kan de tilegne sig naturvidenskabelige kompetencer kommunikere, observere, klassificere og eksperimentere med og om dyrene.
Tegn på læring:
- At børnene snakker sammen om musene.
- At børnene snakker/fortæller deres forældre om musene.
- At børnene viser omsorg og empati for musene.
- At børnene er aktive deltagende.

Bålmad og bålteknikker - aktivitet 4

Fredag den 20. december var vi ude i vores biotop, for at lave en aktivitet med mad over bål.
Vi øvede også de to bålteknikker og optændt med tændstål. Vi havde hjemmefra hakket alle grønsagerne, så det kun var at putte alle ingredienser ned i gryden.

Bålteknikkerne:


Madprocessen:


Færdig måltid:


Målgruppen for aktiviteten er for alle. Deltagelse mulighederne er at alle kan være med, om det er at klaregøre grønsagerne, røre i gryden eller spise maden. Pædagogen vil gå med under hele aktivteten. Foran igennem optænding af bålet og bålteknikker, ved siden af ved klargøring af grønsager og bag ved snorbrød bagning.

Fuglekasse - aktivitet 3

Torsdag den 19. december var vi ude på vores biotop for at lave en fuglekasse, til fuglene ude i skoven.
Først fandt vi en stor træstamme, som vi savede over, så der var en bund og en top til taget. Vi brugte en økse til at flække træstammen over, i fire stykker som vi senere ud hullede. Vi satte den sammen med skruer og hang den op i et træ.


Vores fuglekasse er lavet ud fra denne her skabelon:


Målgruppen for denne her aktivitet, er større skolebørn og personer med nedsat funktionsevne.  Deltagelse mulighederne er lige fra at kigge på, til at være med til at save og samle. Som pædagog vil vi altid stå ved siden af brugerne.

På rundvisning i Glad Zoo

Tirsdag d. 17. december var vi på tur med hele holdet. Her besøgte vi Glad Zoo, som er ejet af Glad Fonden, og alle deres forskellige virksomheder er baseret på et samarbejde mellem mennesker med og uden handicap.
Vi blev vist rundt af Glad Zoo's bestyrer. Her fik vi lov til at se alle de forskellige dyr, og stille alle de spørgsmål vi havde.

Mai overskred sine grænser og fik lov til at holde den store albino Tigerpyton slange.

Vadehavet og Vadehavscentret

Mandag d. 16. december var vi sammen med hele holdet på tur til Rømø. Meningen var at vi skulle ud og finde østers, men pga. af vejret kunne dette ikke lade sig gøre. Istedet gik vi langs kysten ved Lakolk Strand og så efter opskyld. Der var rig mulighed for at finde mange forskellige opskyld, da der de seneste par dage havde været meget blæsende.

Vi så en sælunge liggende på stranden, den så ikke helt rask ud, og vi var alle meget i tvivl om vi skulle kontakte nogen så den kunne hjælpes. I Danmark tages sæler dog ikke i pleje med henblik på genudsættelse, da den danske sælbestand er sund og i fremgang.

Vores fund på stranden: 

Derudover fandt vi også en del affald, vi samlede det ind, som vi lige kunne få plads til (vi havde ikke lige tænkt over at tage en pose med til affald, men dette vil vi helt klart have i tankerne næste gang vi befinder os ved stranden).

Tønnesgård

Vi spiste vores madpakker på Naturcenter Tønnisgård, og her var der også mulighed for at se deres udstilling. Tønnisgård tilbyder naturture og aktiviteter for børn og voksne i alle aldre. I deres butik er der mulighed for at købe bøger og plakater om naturen ved og i Vadehavet og dens dyr.
 

Vadehavscentret ved Ribe

Efter vi havde spist vores madpakker på Tønnisgård, tog vi alle videre til Vadehavscentret. Her skulle vi på en guidet tur, hvor vi fik meget viden om tidevandet og dyrelivet. Vores guide viste os materialer de brugte til at videreformidle denne viden til børn, på en sjov måde. Efter turen fik vi lov at gå rundt på egen hånd.