Friluftlivsdag

Onsdag d. 11. december var vores friluftlivsdag på vores biotop. Vores biotop befinder sig i Lendemark skov, som ligger nær Bylderup Bov. Den består af 3 shelters og en stor bålplads med tilhørende grillplads. Der er bænke rundt om grillen og derudover er der tre borde/bænke sæt. Biotopen ligger inde i skoven, og er omgivet af bøgetræer og rødgran. Ved siden af shelterpladsen ligger en lille sø.
Der er en sti rundt i skoven, som fører til shelterpladsen. Rundt på stien befinder der sig forskellige små motoriske forhindringsbaner/legeredskaber som er lavet af naturmaterialer (fx vippe, balancegynge, balancebrætter osv.).
Vi har udvalgt denne biotop, da den ligger tæt på vores bopæle, og der er mulighed for at optænde bål og søge ly for vejret. Derudover er der gode muligheder for at udforske dyr og planter.

 Planlægning af dagen

Vi har udarbejdet en SMTTE-model over vores dag på biotopen. Dette har vi gjort for at planlægge, gennemfører og evaluere dagen.

Vi havde egentlig planlagt at være på biotopen til kl. 22, men vi tog allerede hjem ved 18-tiden efter vi havde spist aftensmad derude. Vi var blevet meget trætte og vi var fyldt op med indtryk fra dagen. Dertil kom at efter det var blevet mørkt, måtte vi indse at vores bål var for lille til at vi kunne holde varmen ved dette (og vores brænde var ved at slippe op).

Vores forskellige tiltag gennem dagen, gik alle sammen overraskende godt. Vi fandt mange flere dyr og spor, end forventet fordi vi gennem undervisning på campus, havde tilegnet os ny og begyndende viden om hvad vi skulle se efter.

Båloptænding 

·       Vi havde forinden dagen samlet forskellige materialer sammen som vi kunne bruge til at optænde bålet. Vi havde medbragt tørt halm og aviser. Vi havde indsamlet blade, birkebark og små nedfaldne kviste som vi havde lagt til tørre. Vi brugte tændstål, men vi havde for en sikkerheds skyld også medbragt en lighter. Vi Startede processen ved at én mand forsøgte sig at få ild, her måtte vi dog indse at vi skulle samarbejde, da vi ikke kunne få det til at lykkedes. Da vi samarbejdede om at få ild, gik det meget lettere, vi uddelte opgaverne og sammen fik vi ild.

Vi diskuterede hvordan deltagelses mulighederne  kunne være i de forskellige målgrupper. Alle målgrupper har muligheder for at deltage i forberedelsesprocessen (indsamlingen og klargøringen), og vi kunne også godt se de fleste være deltagende i selve processen om at tænde bålet. Vi drøftede meget omkring hvilke læringsrum man ville indtage i denne form for aktivitet. Her snakkede vi meget om at det kommer meget an på målgruppen og deres udviklingsniveau. Fx kunne man med de større børn godt gå bag ved (det tredje læringsrum) og se hvordan de selv ville gå gennem processen.

Mad over bål

Igennem madlavningsprocessen gik det op for os, hvor vigtigt det var med god kommunikation og samarbejde, for at få det til at lykkedes.

Vi så mange forskellige deltagelsesmuligheder, lige fra den fuldt aktivt deltagende, til de mere observerende og bare tilstedeværende målgrupper. Med det rette kendskab til sin målgruppe, ville man kunne inddele disse i forskellige grupper ud fra deres deltagelsesmuligheder.

Målgruppen afgør også hvilke læringsrum, man ville indtræde i fx gennem processen med snobrød, vil vi give dem plads og frihed til selv at finde deres pinde (tredje læringsrum). Ved snitte processen ville vi først give en introduktion (første læringsrum) og derefter lade dem afprøve selv, men stadig være til stede/rådighed (anden læringsrum).

Suppe over bål

Hjemmefra havde vi medbragt forskellige grøntsager og redskaber til at lave suppen. Her fordelte vi også opgaverne, så der var to som klargjorde suppen, mens den sidste tog sig af bålet og tog billeder (forsynede også med kakao).

Gennem afprøvelse af at tilberede suppen, fik vi afprøvet og tilegnet os nye kompetencer indenfor området. Vi fandt hurtigt ud af at vi i stedet for at have gryden stående på risten, måtte have den ned i bålet at stå, da den ellers ikke fik varme nok.

Snobrød

Vi havde igen hjemmefra medbragt materialer til at tilberede maden. Vi havde valgt den lidt nemme løsning og lavet dejen hjemmefra. Vi indsamlede og snittede vores egne snobrødspinde.

Her lærte vi om hinandens tålmodigheder, nogle var mere ihærdige og vedholdende, og andre opgav og fandt på andre ideer til hvordan brødet kunne laves.

Kage over bål

Igen havde vi snydt hjemmefra og medbragt kagerne i appelsinerne. Hertil drøftede vi processen og kom frem til en fælles fremgangsmåde, som vi afprøvede med godt resultat.

Dyrespor

Under denne tur har vi opnået en større katalog viden, da vi her undersøgt de fundne ting fx fjer fra en musvåge og at en ringdue og skovdue egentlig er den samme fugl.

Deltagelsesmulighederne er her også rigtig mange. Egentlig er det kun indskrænket hvis man har nogle fysiske handicaps, såsom at sidde i kørestol. Målgruppen og rammerne er afgørende for hvordan deltagelsesmulighederne er.

Her er der rig mulighed for at indtræde i det tredje læringsrum, fordi man følger barnets initiativ og barnets perspektiv.

Refleksion 

Vi var meget opsat på at finde dyrespor. Vi vandrede meget rundt og var flere gange ved at opgive, men vi ville finde noget særligt. Pludselig så vi to rådyr, og vi blev ellevilde. Nu var jagten i gang. Herefter gik det rigtig godt, vi fandt et træ med 5 klatter uglegylp.

Gennem vores individuelle refleksioner blev vi klar over at vi alle havde lagt mærke til vores gode samarbejde. Det var tydeligt at vi alle havde følt at der var plads til vores forskelligheder, og vi var gode til at give hinanden plads. Vi blev gjort opmærksomme på at vi alle var meget forskellige, men at det var biotopen, aktiviteterne og vores fælles interesse for at lærer mere om naturen der bragte os tættere sammen.

På jagt efter dyrespor i skoven

Tirsdag d. 10. december, skulle vi en tur til skoven og se efter dyrespor. Vi startede dagen på Campus, her begyndte vi med at tale om forskellige former for dyrespor. Her kom vi frem til at det kunne være alt ligefra gylp, ekskrementer, aftryk af dyrespor, huler, knogler og madrester.
Herefter havde vores underviser Ib sat 15 forskellige former for knogler og kranier frem, som vi skulle prøve at identificere med hjælp fra et hæfte "Natur og museum".
Der var knogler og kranier fra: spættet sæl, rådyr (bækken, kranie og underkæbe), ræv, kat, hare, grævling, gedde (kindben), knopsvane, korsben (fra fugl), musvåge, fiskehejre, sølvmåge og marsvin (hvalart).



Ib forklarede hvordan vi kunne se forskel på ægtemus og studsmus (de to kategorier af mus som danske mus består af).
Studsmus: har en kort hale, små ører og siksak tænder. Til studsmusene hører fx markmusen, rødmusen og mosegrisen.
Ægte mus: har en lang hale, store ører og knudrede kindtænder. Til ægte mus hører fx husmusen.

Vi fik udleveret en klump uglegylp, som vi skulle skille ad og se hvad vi kunne finde. Her fandt vi en del knogledele fra studsmus.



Efterfølgende gik turen ud til skoven. Her fandt vi ekskrementer fra fugle, hare rådyr. Vi var sikre på vi også havde fundet uglegylp, da vi fandt en klump med pels og dele fra et musekranie. Det viste sig dog at være ekskrement fra en grævling 😂



Derudover fandt vi fjer fra en skovdue, musehuller, svampe og bark med små gange fra biller og insekter.



Der blev også fundet et næsten helt skelet fra en krondyr hind.

På tur til Tormaj Strand

Mandag d. 9. december var vi sammen med holdet ude på Tormaj Strand.




Her skulle vi først lave ryste sammen øvelser, hvor vi skulle trække et par ord som vi skulle vise visuelt. Vi træk vedholdende og midtpunkt.


Efterfølgende fik vi til opgave at samle sten som vi skulle kategorisere. Her brugte vi en lup, til at se om stenene havde grove eller fine korn.


Fra starten var vi optaget af den høje skrænt, derfor valgte vi at udfordre os selv ved at klatre op ad den. Iført flyverdragt og vaders, hvilket viste sig at være noget af en udfordring. Vi nåede dog toppen og fik følelsen af at intet kunne stoppe os, i dette øjeblik.


Til sidst gik vi med Ida ud til stenene for at finde blåmuslinger, som vi skulle koge og spise. Her blev vi klogere på hvordan en søstjerne kan åbne og spise en blåmusling og hvilke andre dyr der spiser blå muslinger.

Bivuak og bindeteknikker - Aktivitet 2

Den 6. december var vi igen ude på biotopen. Her øvede vi os i bindeteknikker og at bygge bivuak. Vi startede dagen med varm kakao ved shelterpladsen, og herefter instruerede Mona os andre i forskellige bindeteknikker: Vinkelbesnøring, tømmerstik, krydsbesnøring, hesteknob, engelskknob, råbåndsknob og en afslutning på de forskellige besnøringer.

Derefter gik vi ud for at finde en god plads til at bygge vores bivuak. Hertil fandt vi rafter, og hjemmefra havde vi medbragt presenning, og høstbindergarn. Vi snittede pløkker af nedfaldne smågrene med dolk. Vi byggede to simple former: diamant og A- form. 

Diamant bivuak:

A-form bivuak: 

Under bygnings processen reflekterede og diskuterede vi over målgruppernes deltagelsesmuligheder og omkring pædagogens læringsrum. 

Udforsk dyr og planter i biotopen - aktivitet 1

D. 5. december tog vi ud til vores biotop for første gang. Her udførte vi vores første aktivitet, hvor vi gik rundt i skoven og udforskede de planter og dyr vi kunne finde.
Vi fandt tre forskellige svampe: Støvbolde, bævresvampe (også kaldet vingummisvamp) og slørhat.

Vi fandt forskellige planter: Brombær, brændenælde, rødgran, bøg, eg, bregne, forskellige mos, birk, kogler, hedelyng, finsk røn og gyvel. 

Vi fandt få dyr, og vi havde regnet med at finde mange flere. Vi fandt skovsnegle, myretue, musehuller og tusindben. Derudover fandt vi en del efterladenskaber fra dyr. Mona var endda så heldig at se en mus, dog var den så hurtig væk, at vi ikke kunne nå at få et billede. 

  

Som dagen er gået fik vi reflekteret og diskuteret, hvordan deltagelses mulighederne i de forskellige målgrupper kunne være. Den aktive deltagelses mulighed ville kun være indskrænket til kørestolbruger, da disse ikke ville kunne begå sig i terrænet. Her ville deres deltagelse ligge i at undersøge planter og dyr på shelterpladsen.

Øvelse gør mester - K4

Forinden vores første tur til vores biotop, valgte jeg at øve mig i at tænde bål, med hjælp fra et tændstål. Jeg havde ingen erfaring med dette og var lidt på bar bund, men jeg tænkte at jeg ville forsøge mig frem, og øvelser gør jo mester :)

Det gik ikke særlig godt i starten, og jeg var da ved at opgive, men til sidst lykkedes det. Jeg blev faktisk meget stolt af mig selv, og jeg skal helt klart afprøve det igen, så det ikke bare var held. 

Mig og min søn udnyttede bålet, og fik lavet snobrød hjemme på terrassen. 

Bålhyttedag den 2. dec

Den 2. december 2019 havde vi første dag på holdet, natur og udeliv. Vi blev præsenteret for forskellige bålteknikker og en ørreds dissektion. Efterfølgende tilberedte vi fisk med fire forskellige teknikker. Yderligere lavede vi også ost, banapandekage, boller, suppe, knækbrød og up-site-down kage.